Rygter talte ikke sandt.
Ved divisionsmatchen i Slagelse gik der rygter om, der var en fejl det program der laver pointberegningen.
Dette er IKKE tilfældet. Fejlen lå et andet sted i opsætningen af den PC’er som arrangørerne brugte. Forløbet er nu opklaret. Fejlen er rettet og betød iøvrigt blot at et point blev flyttet.
Mogens Jørgensen, SI Danmark vejleder gerne arrangører af divisionsmatcher om korrekt opsætning af programmet, som er udviklet til det nye reglement.
I øvrigt er det glædeligt at de mange divisionsmatcher, der er en følge af det nye reglement giver en række bund solide stævner i alle kredse. De nye B-stævner med put & run er velbesøgte og opleves som stævner, der er i fornuftig balance. Antallet deltager og antallet af baner og poster i skoven, passer godt sammen så arrangørerne får et passende udbytte af den investerede tid.
Det bliver også meget spændende at følge B-stævnerne i efteråret. Det er her det spidser til med slutrunder der afgør op- og nedrykning og ikke mindst et megastævne med finalerunden, hvor landets 6 bedste klubber tørner sammen for at få DM medaljen placeret rigtigt.
Det bliver værd at være med i, eller at se på fra en put & run bane.
http://www.sportident.dk/