Der kommer landshold fra 12 lande til NOC 2007 og deltagertallet i NOC en TOUR har nu rundet 700..
Det er altid sjovet, når vi er mange.
Det gælder også et "lille" mesterskab, som NOC 2007, der vel formelt ligger under både WOC og EOC i prestige.
Fakstisk er det nok det sværeste mesterskab at vinde, idet alle lande må stille med større hold. Det betyder at stormagterne Norge, Sverige og Finland kommer med både de bedste og næstbedste. Og de er ikke så ringe endda.
Det er et "Open Nordic" så derfor er der også landshold fra Canada, England, Lituanien, Polen, Schweiz, Tjekkiet, Tyskland og Holland til start.
Det er også helt særligt for dette mesterskab at juniorerne er med til samme mesterskab.
237 deltagere og ledere bliver fulgt af nu 705 deltagere i publikumsløbene, NOC en TOUR. Heraf har 276 foreløbig valgt også at tage Run on Rocks med torsdag aften i Gudhjem.
Det bliver da festligt. Der er stadig plads i skoven - 2. tilmeldingsfrist udløber ved midnat og den 3. den 2. april.
Så mon ikke vi alt i alt bliver mere end 1.000 personer, der flytter sig til solskinsøen Bornholm her i St. Bededagsferien?
http://www.noc2007.dk/da/index_da.htm