Vil du være U-16 træner?
Så er der 2 dage tilbage af ansøgningsfristen for et spændende job, hvor du kan være med til at udvikle vore unge talenter
Som et led i DOFs talentudviklingsarbejde søges en træner med ansvar for U-16 landsholdet. Der er to primære funktioner for den nye U16-træner, herunder:
·\tat planlægge og gennemføre 3 træningssamlinger samt U16-landsholdets deltagelse i Ungdoms-EM (EYOC).
·\tat arbejde med personlige udviklingsplaner for gruppen løbere i samarbejde med TKC-træner og personlig træner.
U16-trænerens arbejde vil ske i tæt samarbejde med DOFs talentudvikler (Jan Scheel) samt juniorlandstrænerne (Ulrik Staugaard og Lars Lindstrøm), for derved at sikre sammenhæng i DOFs talentudvikling. Yderligere vil tovholder for ATK blive inddraget i arbejdet, såfremt DOF får godkendt ansøgning om pilotprojekt vedr. ATK. Læs mere om ATK her: http://www.teamdanmark.dk/CMS/cmsdoc.nsf/content/webs6l7bsu
Det foreløbige program for U16-landsholdet er nedenstående aktiviter. Den nye U16-træner vil naturligvis have mulighed for at præge dette program, men der lægges vægt på, at talentudviklingsstrukturen i de store træk er på plads, og at 2007 er sidste del af implementeringen af det træningskoncept som er blevet beskrevet i DOFs talentudviklingsprojekt (1. jan 2005-1. jan 2007). Se beskrivelse af DOFs talentudviklingskoncept her: http://elite.do-f.dk/elite/Pdf/Træningskoncept%20TKC.pdf
U16 aktiviteter:
Januar\tWeekendsamling i DK (TD-center, Silkeborg)
April\tWeekendsamling i DK (relevant terræn for EYOC)
Maj\tTestløb til EYOC/JWOC
Juni\tEYOC (Eger, Ungarn)
Okt\t4 dages-samling (Nordisk el. DK)
Generelt om DOFs talentudviklingskoncept
Der er ved opbygningen af træningskonceptet lagt vægt på, at U16-træneren (i samarbejde med hjælpetrænere) skal have den fornødne tid til at gennemføre den personlige opfølgning på samlinger, men ligeledes gennem personlige udviklingsplaner at arbejde sammen med TKC-trænere/personlige trænere, således at der kontinuertligt bliver fulgt op på løbernes træning og udvikling. Af samme grund vil det primært være DOFs talentudvikler og ATK-tovholder, der forestår de overordnede udviklingsmæssige tiltag i DOFs talentudvikling, med en naturlig inddragelse af U16-træner samt Juniorelitetrænerne.
Generelt – opdeling i talentudviklingsarbejde (udover junioreliten):
·\tU16-træner (praktisk træning) og løberopsamling. Permanent funktion.
·\tTalentudvikler (opfølgning/implementering på beskrevet talentudviklingskoncept i DOF) – hovedvægt på udvikling i TKC. Sparring med ATK-tovholder omkring udviklingen af ATK (forberedelse mod implementering af ATK). Tidsbegrænset funktion i første omgang i 2007.
·\tATK-tovholder (beskrivelse af aldersrelateret træningskoncept i DOF). Tidsbegrænset funktion i 2007 og 2008.
Ansøgningsfrist er 22. november 2006 ved fremsendelse af kort ansøgning til sportschef K. K. Terkelsen på mail:
Såfremt der er spørgsmål vedr. træneropgaven er du meget velkommen til at kontakte talentudviklingstræner Jan Scheel på mail: