Vi nærmer os 500 nye medlemmer.
22 klubber har nu indsendt svar på de to spørgsmål:
Hvor mange medlemmer har I fået i år? og Har I holdt en breddekampagne?
429 nye medlemmer er resultatet for de 22 klubber lige nu, og flere klubber mener at der er flere der melder sig ind de næste uger. Blandt klubberne er der stor forskel på hvor mange medlemmer, man har fået. Et tydeligt billede er dog at de klubber, der har gennemført en kampagne, har fået flest medlemmer. Topscoreren er stadig Silkeborg OK med 60 medlemmer, men også Århus 1900 (40 nye), Viborg OK (45 nye), OK Øst Birkerød (33), OK HTF (31), OK Gorm (30), OK Snab (29) og Odense OK (27) har fået rigtig held med kampagnerne. OK Snab har gennem de sidste pr år kørt målrettede kampagner, efter at have været nede i en bølgedal tidligere.
-Sidste år fik vi 18 nye medlemmer og der har vi været heldige/dygtige til at fastholde, så i hvert fald 15 har været meget aktive, siger Henrik Nygaard fra OK Snab
- Det betyder at vi har haft næsten 20% flere starter til åbne løb. Det hele kulminerede til den sidste division match, hvor vi stillede med 65 løbere. Sidste år var vi mange, når vi var 40 løbere.
Vi venter med spænding på resultaterne fra flere klubber.
Du kan følge med på linket nedenfor.
http://bredde.do-f.dk/bredde/breddeopflg2006.pdf