Kontoret flytter tilbage til Idrættens Hus
Hovedbestyrelsen besluttede på mødet i Lørdags at flytte kontorfunktion fra Team Danmarks Elitecenter i Farum til Brøndby
Da vi flyttede fra Idrættens Hus, var det en følge af samarbejdet med Team Danmark.
Plan 2007 betød at Landstræneren skulle have kontorfunktion i det nye Elite Center i Farum.
Siden har samarbejdet vist at vores tilstedeværelse i Farum ikke har samme betydning for TD, der selv fornyelig er flyttet til Idrættens Hus i Brøndby.
Da Dansk Boldspil Union samtidig er flyttet fra Idrættens Hus til et selvstændig kontorhus tæt på, Brøndby Stadion er der opstået nye rokeringsmuligheder, som kan give plads til os.
Endelig er der sket det, at Danmarks Idræts-Forbund pr. 1. oktober 2005 har åbnet et nyt fællessekretariat i Brøndby. Her kan vi på timebasis købe os ind på de kontorfunktioner, vi ønsker uden at have forpligtelser overfor de ansatte med ferie, sygdom etc.
Løsningen bliver derfor en fraflytning fra Farum og en besparelse på administrationsudgifterne på ca. 100.000 årligt.
I Brøndby får vi et mindre selvstændigt kontorlokale, der gerne må "lugte" lidt af "mosehul.
Her skal Jakob Ødum og øvrige ansatte have arbejdspladser, når de er i ”Huset”.
Bogholderiet flytter til Esbjerg, for at være tæt på Generalsekretæren, der er den administrative ansvarlige, og for at sikre den tættest mulige opfølgning i det daglige.
DOF-butikken sendes i privat udbud, og DOF-kortprint afvikles, da klubberne selv i vid udstrækning lokalt kan printe billigere. Kortudvalget har lavet en liste over gode anbefalelsesværdig steder, der kan trykkes eller printes. Se listen via link til Kortudvalgets hjemmeside.
Falder alt på plads efter planen vil flytningen være på plads ved udgangen af januar 2006.
http://www.dk-orientering.dk/kort/kortteknik.asp