Hurtigt kursus i sprint-norm
| Administrator | Nyheder 2005
Der er en række betydningsfulde forskelle mellem den normale kortnorm og sprint-normen.
Sprint-norm
Tiden nærmer sig for DM Sprint, hvor der løbes efter sprint-normen ("Final draft", april 2004). Langt hen af vejen ligner sprint-normen den normale kortnorm, men der er nogle væsentlige forskelle.Mest væsentligt er, at normen i en række tilfælde forholder sig til, hvad man må - og specielt ikke må - som løber. Det er forbudt at passere bl.a.:
- Impassabel sø (ja, der findes også en passabel
- Impassabel mose
- Impassabel vegetation (fuld grøn med sort raster; altså en tand mørkere end "tæthed 3")
- Impassabel mur (der findes også en passabel)
- Impassabelt (højt) hegn (jf. også reglementets §5.2.2)
- Forbudt område (olivengrønt)
Der er desuden nogle afvigelser fra den normale kortnorm:
- Der findes en "passabel sø" signatur med blå kant.
- Stort og lille enkeltstående træ, hhv. en grøn cirkel og grøn prik.
- Stier er generelt markeret som "asfaltvej", dvs. brun med en sort kant. Kanten kan være stiplet, hvis stien ikke er asfalteret, grus m.m. I skovområder bruges også den normale sti og utydelig sti.
- Bygninger kan have to slags fyld. Normalt er det mørkegråt, men hvis det er et halvtag, er det lysegråt.
- En passage under bygninger, vej m.m. markeres med sorte prikker; næsten ligesom en bevoksningsgrænse.
Hele sprintnormen kan studeres på:
http://lazarus.elte.hu/mc/specs/issom.pdf
DM Sprint - du kan nå det endnu
Instruktionen til DM Sprint er nu klar sammen med en tilmeldingsliste. Desuden er konkurrenceområdet offentliggjort. Det er lukket fra to timer før første start, hvilket betyder, at man ikke må befinde sig inde i det fra kl. 9.00 om morgenen den 2. april.Der er ikke så mange tilmeldt, som håbet. Det betyder, at der er masser af kort, og for ikke-mesterskabsklasserne (dvs. H/D -16 og H/D 35-) er tilmeldingsfristen skubbet til 30/3 - og med mulighed for også blot at møde op på dagen.
http://www.orientering.dk/okpan/dmsprint2005/