Når du får bladet i hånden bliver du skuffet over flere alvorlige tekniske fejl.
Redaktør Lars Rask Vendelbjerg ærger sig -
Han skriver til hjemmesiden:
"Forsinket af tekniske problemer med et nyt produktions-program blev orienteringsløb.dk fredag afleveret til postvæsenet og landede lørdag endelig i de fleste O-postkasser.
Problemerne blev desværre ikke løst helt, idet flere illustrationer er gengivet i lav opløsning, og det blev først opdaget ved trykstart, hvor produktionen ikke kunne forsinkes yderligere.
Det værste eksempel er DM-klassisk kortet med H/D 21-vindernes vejvalg, hvor både kort og vejvalg er ulæselig. Det vil blive forsøgt eksponeret på web og evt. gengivet i næste nr. af bladet. " og slutter redaktør Rask.
"Redaktionen beklager kvaliteten - men håber at læserne glæder sig over de mange velskrevne artikler og reportager."
En hurtig optælling viser at det er 4 udaf 32 sider der har problemer, så hvorfor ikke glæde sig over de 28 sider der blev gode?!
Vi håber redaktør Rask får taget en alvorlig snak med trykkeriet - for bom af den størrelse, der ovenikøbet forsinker målgang med næsten 14 dage er i overkanten!