Skip to main content

Utroligt flotte resulater af Carsten og Chris i EM's første finale

| Administrator | Nyheder 2004

Ved dette EM's første finale, mellemdistancen i Grønholdt Hegn, leverede Carsten Jørgensen og Chris Terkelsen superflotte løb. Chris, der startede ottende sidst, havde ved passage af publikumsposten anden hurtigste passagetid, kun 17 sekunder efter finske

Ved dette EM's første finale, mellemdistancen i Grønholdt Hegn, leverede Carsten Jørgensen og Chris Terkelsen superflotte løb. Chris, der startede ottende sidst, havde ved passage af publikumsposten anden hurtigste passagetid, kun 17 sekunder efter finske Jarkko Huovila. En medaljeplacering blev på stævnepladsen øjnet som en mulighed. Skulle der rigtig være fest?
Selvom Chris også på de sidste poster løb fejlfrit lykkedes det ikke at hente Houvola og i mål måtte han erkende at der mangelde 14 sekunder. Svenske Emil Wingstedt, som startede femte sidst lykkedes også at klemme sig ind foran Chris Terkelsen. Radiomeldinger fra skoven på den regerende verdensmester på distancen, Thierry Gueorgio - fjerdesidst startende - var foruroligende gode. Hvis ikke han fejlede synes guldet og europamesterskabet at være afgjort. Det skulle vise sig, at som ved sidste års VM, kom den franske verdensmester ind i en aldeles suveræn tid. Chris var nu på 4. pladsen, men ville Carsten Jørgensen kunne udrette mirakler på den sidste del af banen. Radiotiderne på første radio fortalte, at Carsten havde haft problemer i starten, men de efterfølgende meldinger viste også, at der var kommet fart på "morfaren"- og så ved alle at intet er umuligt. Ved passage af publikumsposten havde Carsten fjerdehurtigste tid, så den store fest var stadig ikke afskrevet.
Carsten satsede 110% på den sidste runde med den risiko det indebærer. Ved målgang blev det til en fjerdeplads. Han pressede dermed Chris ned på en femte plads, og derved blev det.
To fantastisk løb af Carsten og Chris. To fantastiske resultater og så alligevel ikke rigtig feststeming i den danske lejr. Så flot og så tæt på, men i toppen er det marginaler, der tæller.
Carsten manglede tre og Chris fire sekunder op til en bronzeplads.
Chris var meget tilfreds med sit løb, løb et teknisk pletfrit løb - "tog alle posterne lige i r.....", som han i en snæver kreds udtrykte det.
Carsten kom lidt usikker fra start, men fik så turboen på og orienteringen til at fungere, men da han på de sidste poster satsede hele butikken, bommede han næstsidste post med 25 - 30 sekunder og dermed røg en sølvmedalje.
Af de øvrige herrers resultater bør fremhæves Mikkel Lunds 15. plads, som er hans hidtil bedste internationale individulle resultat og at Christian Nielsen opnåede sine første World Cup point.
Rene Rokkjær løb godt - lidt efter Mikkel, men var hoppet over post 5, og det giver ikke point.
Allan Mogensen lavede en stor fejl på første langstræk og tabte meget tid, lavede efterfølgende endnu en mindre fejl og blev hentet med to minutter og så var gassen ligesom gået af den gamle mester.

Af de danske damer leverede Helene og Signe flotte løb. For Helenes vedkommende betød de småfejl, der blev lavet hen ad vejen, at en top 10 placering fortonede sig.
Signe Søes havde sin finaledebut som senior og klarede opgaven godt. Placering som nr. 27 vidner om stort fremtidspotentiale.
Anne havde en fremragende start og lå ved post seks som nr. 11 med god kontakt til teten. Langstrækket til syveren voldte imidlertid så store problemer, at hun røg ned på en plads som nr. 49. Ved næranalyse af stræktider er det op mod 6 - 7 minutter Anne bommede i dette EM's første finale.
Yvonne synes selv hun havde et ok løb, orienterede sikkert, men farten rakte ikke til mere end en plads som nr. 46, hvad hun selv udtrykkte lidt overraskelse over efter løbet.
Mester blev erfarne og dygtige Hanne Staff, NOR.
Simone Niggli-Luder, SUI - 4-dobblet verdensmester, havde et stort bom som selv ikke en rød Ferrari kunne hente.

Herrer, 6.4 km, 22 poster
1. Thierry Gueorgiou, FRA 30:49
2. Jarkko Huovila, FIN 32:01
3. Emil Wingstedt, SWE 32:10
4. Carsten Jørgensen 32:13
5. Chris Terkelsen 32:14
15. Mikkel Lund 33:39
27. Allan Mogensen 34:52
35. Christian Nielsen 35:35
René Rokkjær Fejlkl.

Damer, 5.3 km, 21 poster
1. Hanne Staff, NOR 29:58
2. Dainora Alsauskaite, LTU 30:24
3. Tatiana Ryabkina, RUS 30:53
20. Helene Hausner 33:09
27. Signe Søes 34:29
41. Anne Konring Olesen 36:43
46. Yvonne Fjordside 37:25

http://www.eoc2004.dk/en/results.htm