Skip to main content

Spændende dyst på lørdagens klassiske distance i Spring Cup

| Administrator | Nyheder 2004

Det bliver utroligt spændende at se, hvordan de bedste danske landsholdsløbere med bl.a. Anne K. Olesen, Helene Hausner på damesiden og Morten Fenger-Grøn og Rene Rokkjær på herresiden vil klare sig mod feltets mange udenlandske verdensstjerner.

Dame Elite klassen har første start kl. 10.01 og der starter 199 løbere med 5 ud af top 6 på verdensranglisten - og i alt 11 fra top 25.
Den første spændende løber der går i skoven, er Karin Schmalfeld fra Tyskland, som ligger nr. 10 på verdensranglisten. Hun starter kl. 12.55 efterfulgt af nr. 6 på verdensranglisten Heli Jukkola fra Finland.
Kl. 13.00 løber Anne Konring Olesen i skoven. Anne ligger nr. 22 på verdensranglisten. Herefter kommer det ene stjerneskud efter det andet. Kl. 13.04, Jenny Johansson, Sverige, nr. 5 på verdensranglisten, kl. 13.05 Marie-Luce Romanens, Schweiz nr. 3 på verdensranglisten og minuttet efter starter verdens bedste orienteringsløber Simone Luder også Schweiz - nr. 1 på verdensranglisten og firedobbelt guldvinder fra VM i 2003.
Nr. 2 på verdensranglisten, Hanne Staff, Norge har start kl. 13.16.
Sidste løber i dameklassen er Helene Hausner med start 13.19.

Den estimerede vindertid for damerne er ca. 50 min. Klassen forventes derfor afgjort ca. kl. 14.10

På herresiden er der 180 startende i herre eliteklassen, med 12 af verdens top 25 løbere til start. Estimeret vindertid for herrerne er 60 min og klassen forventes afgjort ca. kl. 14.00
Den første spændende løber er nr. 16 på verdensranglisten, tidligere verdensmester Pasi Ikonen med start 11.25. Han efterfølges 12.35 af nr. 2 fra VM 2003 på kortdistance og nr. 11 på verdensranglisten Bjørnar Valstad, Norge. Indenfor de næste 35 minutter starter mange af de bedste orienteringsløbere i verden: nr. 9 på verdensranglisten Jani Lakanen, Finland, Jørgen Olsson, Sverige nr. 21 på verdensranglisten.
Kl 12.44 starter Morten Fenger-Grøn, OK Pan Århus og 3 minutter efter er det klubkammeraten Rene Rokkjær, der starter - dansk mester i 2003 og nr. 37 på verdensranglisten. Den regerende verdensmester i sprintorientering, tidligere vinder af Spring Cup i 2002 og nr. 5 på verdensranglisten, englænderen Jamie Stevenson starter kl. 12.54 og efterfølges 4 minutter senere af nr. 10 på verdensranglisten Mats Haldin, Sverige.

http://www.springcup.dk