Skip to main content

Guf for hjemmeside-nørder

| Administrator | Nyheder 2004

Ny værktøjskasse skal hjælpe klubberne med at overholde DOF's love. Læs om hvorfor og hvordan.

Jeg har i samarbejde med Carsten Stenberg og Kell Sønnichsen lavet en lille værktøjskasse, som nu er tilgængelig på Hjemmesiden, under Love, regler og vedtagelser.

Det er ikke helt tilfældig at værktøjskassen findes her – for i vores love står der følgende:

”5.2
Forbundets klubber er endvidere forpligtet til:
a. at anføre på love, programmer, propositioner, brevpapir etc., at de er medlem af "Dansk Orienterings-Forbund under Danmarks Idræts-Forbund",


Denne bestemmelse omfatter også den præsentation af klubben, der sker på Nettet via en hjemmeside. Man kan jo vælge at se stort på dette lovkrav, men jeg mener, at vi bør være stolte af vores tilhørsforhold til både DOF og DIF.

I praksis kan det gøres på mange måder. Personligt er jeg tilhænger af en løsning med et lille logo med underliggende link.

Det behøver ikke at blive gjort ens, men vælger vi den samme placeringen på siden kan det være en stor hjælp for brugerne.

Derfor opfordre vi til, at links af denne type placeres i venstre side af skærmbilledet, og så højt som det er muligt.

Om I vil bruge logoer med underliggende link er ikke afgørende. Men vælger I denne løsning, er der nu hjælp at hente.

Vi mener også at O-sporten har et par vigtigste hjemmesider, som der også bør linkes til på en iøjefaldende måde Det samme gælder et fælles logo til "klubbens kortsalg" og "DOF's kortoversigt" så det bliver lettere for udefrakommende at finde rundt.

Vi laver gerne flere logoer i samme format og stil, hvis der kommer ønsker herom.

Breddekonsulenten