Information om DOFs økonomi og kortpolitik
Siden mandag (15. december) har O-posten nr. 6 været tilgængelig på nettet og postbudene er på vej med bladet.
O-posten indeholder bl.a. artiklen "Økonomi og visioner", hvor formanden for DOFs økonomiudvalg, Helge Søgaard redegør for HB's bløde landing i afgiftspolitikken - med 20 kr. på medlemsbetalingen og 10 kr. i afgift på terminslisteløb.
Denne afgift indføres pr. 1. januar 2004.
Samtidigt får klubberne ansvaret for kortproduktionen og de deraf afledte indtægtsmuligheder.
På Kortudvalgets vegne redegør John Holm for oplægget til ændret kortpolitik, der går på at rettighederne til kortfilerne forbliver hos korttegnere og rekognoscører.
DOFs landstræner fra årsskiftet, Jakob Ødum fremlægger sin strategi for succes - og gør sig godt som forsidepynt under arktiske strabadser.
Deadline for 1. udgave i 2004 er 1. februar. Medio februar udkommer bladet i nyt format og udstyr.