Protest mod Eliteudvalgets tolkning af stafetligareglementet
Eliteudvalget har modtaget en protest og en indsigelse mod tolkning af den
Eliteudvalget har modtaget en protest og en indsigelse mod tolkning af den
pasus, der er anført under "Ranglister - Stafetliga 2003" på eliteudvalgets hjemmeside:
"DOF´s Stafetliga vil fra 2003 være "rullende" som de individuelle konkurrencer. De seneste 3 løb ud af 4 afdelinger vil være tællende. Vinder
af årets konkurrence er det hold, som efter årets sidste konkurrence har opnået flest point. "
Eliteudvalgets tolkning har som en konsekvens af JFM's annulering i herreklassen betydet, at sidste års DM-stafet resultat ville blive medtaget som det 4. tællende løb for at finde vinderen i stafetligaen 2003, da der efter JFM's
annulering kun ville være 3 tællende løb tilbage i indeværende år.
Eliteudvalget har ønsket at få sagen afklaret inden lørdagens DM-stafet og årets sidste stafetligaafdeling.
Eliteudvalget har derfor forelagt protesten og indsigelsen for DOF's Tekniske Udvalg og TKU har nu meddelt Eliteudvalget følgende:
Årets (2003) stafetliga resultat afgøres alene af de løb der ved udgangen af 2002 er udpeget til at skulle indgå i konkurrencen, og her er der
udpeget 4 stafetter.
Da nu den ene stafet (JFM-stafet) er aneret, ser DOF's TKU, at resultatet alene kan baseres på de øvrige 3 stafetter afviklet i 2003, og at andre (læs: tidligere) stafetter ikke kan indgå i konkurrencen.
DOF's TKU ser således, at resultatet må blive 3 stafetter ud af 4 stafetter, hvoraf dette 4'de (JFM) er aneret.
Eliteudvalget tager TKU's fortolkning til efterretning.
Tællende løb for at finde stafetligavinderen 2003 i herreklassen bliver herefter: SM 2003,
Midgårdsormen 2003 og DM-stafet 2003.