Skip to main content

Silkeborg OK klar til landsfinalen

| Administrator | Nyheder 2003

Med solide sejre over Horsens OK, OK Pan, og Aalborg OK sikrede Silkeborg OK sig førstepladsen i Nordkredsens 1. division ved et løb i Guldborgland, arrangeret af Viborg OK.

Med solide sejre over Horsens OK, OK Pan, og Aalborg OK sikrede Silkeborg OK sig førstepladsen i Nordkredsens 1. division ved et løb i Guldborgland, arrangeret af Viborg OK.
Silkeborgensernes store bredde gjorde udslaget, klubben mødte med omkring 70 deltagere og det blev til en række klassesejre. Især klubbens mange ungdomsløbere tog godt for sig af præmierne.
I den anden ende af divisionen fik Aalborg OK gjort kål på den triste tradition, at oprykkere straks rykker ned igen. Klubben var inden matchen otte point efter Horsens, men vandt med 12. Dermed må Nordkredsens sydligste klub en tur ned i 2. division, mens Aalborg OK får (mindst) en sæson mere. Der er stadig et godt stykke op til den samlede sejr i kredsen, som klubben nåede i 1997 (samt et par gange for mere end 20 år siden).
Resultater:

Silkeborg - Aalborg 100-81
Silkeborg - OK Pan 97-79
Silkeborg - Horsens 105-78
Aalborg - OK Pan 89-91
Aalborg - Horsens 98-86
OK Pan - Horsens 100-79