SK 2. division: Hård kamp om pointene
Uden klare favoritter var der lagt op til en spændende og uforudsigelig match på det fynske, da Sydkredsens 2. divisionshold stødte sammen i Høgsholt søndag formiddag. OPI/Svendborg kom bedst ud med sejre i alle tre matcher, men sejren over Faaborg var me
Uden klare favoritter var der lagt op til en spændende og uforudsigelig match på det fynske, da Sydkredsens 2. divisionshold stødte sammen i Høgsholt søndag formiddag. OPI/Svendborg kom bedst ud med sejre i alle tre matcher, men sejren over Faaborg var meget snæver. Kun to løbspoint skilte de to klubber og samlet har klubberne lige mange løbspoint, idet Faaborg OK slog OK Syd med større margin end Svendborg/OPI gjorde.
I den anden ende af divisionen var det en skuffende dag for OK Gorm, der sidste år blev nummer to efter Kolding OK. Ikke engang mod oprykkede OK Syd lykkedes det at få matchpoint.
Der er lagt op til en hård kamp om pointene ved efterårets møde i Vestjylland. OPI/Svendborg kan som et klubsamarbejde ikke rykke op, men mon ikke faaborgenserne vil gøre en del for at rykke op af egen kraft og fra front, frem for af regel-nåde fra en andenplads.
Og mon ikke OK Gorm gerne vil vise at de mange medaljer til DM’er og vellykket breddearbejde bør give sig udslag i en sikker placering i 2. division.
Resultater
23. marts i Høgsholt,
SK 2. division,
Arr. Odense OK
OPI/Svendborg\t6 matchpoint\t\t278 løbspoint
Faaborg OK\t\t4 matchpoint\t\t278 løbspoint
OK Syd\t\t2 matchpoint\t\t228 løbspoint
OK Gorm\t\t0 matchpoint\t\t231 løbspoint
Sidste match afholdes 21. september i Marbæk.