Skip to main content

Trænerseminar for alle trænere og ledere i Dansk Orientering

| Camilla Bevensee | Nyheder

Dansk Orienterings trænerseminar genoplives i år i weekenden 23-24. november i Odense. Det vil være et intensivt døgn afsat til et alsidigt program, fyldt med interessante oplæg og god tid til diskussion og erfaringsudveksling – i år med fokus på hvordan vi få mest muligt ud af vores klubtræninger. Der vil være fokus på den gode oplevelse, som fastholder flest mulig i sporten, og som inviterer nye til et liv, hvor orientering er en del af ugens aktiviteter året rundt.

Det er også i år intensionen, at trænerseminaret ved at kombinere programsatte oplæg med erfaringsudveksling mellem trænere fra hele landet, vil skabe rammerne for, at alle kan tage noget med hjem og får noget, de kan bruge i deres daglige trænervirke.

Trænerseminaret vil i år have både fælles programpunkter, og dele hvor vi deler os op på spor med følgende 4 fokusområder:

  • Læring og leg med orientering for de yngste
  • Rollen som personlig træner
  • Voksentræning i klubben og kredsen
  • Organisering og engagering af hjælpetrænere – både for hjælpetrænere og for ”cheftrænere”

Vi får gæster udefra og har allerede sikret os et oplæg fra Lise Kissmeyer, der har arbejdet med temaet børn og unges trivsel i sportens verden (har senest udgivet bogen ”Jagten på glæden”).

Se den foreløbige indbydelse her

Tilmelding i o-service