Holdet af dygtige MTBO-ryttere, der skal repræsentere Danmark ved de europæiske mesterskaber i den cyklende orienteringsdisciplin er fundet, efter at der i slutningen af april blev kørt iagtagelsesløb i forbindelse med DM ultralang på Sjælland. Mesterskabet er også ungdoms- og junior-EM, og første afdeling af den internationale MTBO World Cup, XC80 World Cuppen og det skal køres i Ostróda i det nordøstlige Polen fra torsdag 30. maj til og med søndag 2. juni.
Det kun seks ryttere store hold, består af både unge og mere rutinerede kræfter, men med kun en enkelt herre til start for Danmark, når der skal køres om metal på sprint, langdistance, mellemdistance og stafet (mixstafet for seniorerne).
Holdet til EMTBOC i Polen
Damer senior
Camilla Søgaard (Horsens OK)
Cæcilie Christoffersen (OK Øst Birkerød)
Nikoline Splittorff (FIF Hillerød Orientering)
Herrer senior
Oliver Friis (Navet MTBO)
Damer junior
Miri Brunstedt Nørgaard (OK Øst Birkerød)
Sofie Okkels (OK Sorø)
Programmet til EMTBOC i Polen
Torsdag 30. maj - sprint
Fredag 31. maj - langdistance
Lørdag 1. juni - mellemdistance
Søndag 2. juni - stafet (junior og ungdom) og mixstafet (senior)
EMTBOC i Polen kan følges live via IOF Live her: EMTBOC 2024 - Ostróda, Poland
Læs mere om mesterskabet i bulletinen her: EMTBOC 2024 - bulletin 1