Skip to main content

Årets trænere er fundet

| Carsten Lausten | Nyheder

Årets træner 2023

Tilbage i november var det muligt at indstille kandidater til årets træner. Der var heldigvis flere gode indstillinger, og blandt disse blev vinderen fundet, og i går aftes blev de overrasket til træning med prisoverrækkelsen.

 

Motivering

Dygtige og engagerede trænere og ledere er vigtige for Dansk Orienteringsforbund. Det er gennem deres store indsats, at vi kan rekruttere og fastholde løbere.

Med kåringen til Årets træner vil Børn- og Ungeudvalget samt Eliteudvalget sætte fokus på dem, der gør en ekstra indsats, og medvirke til at sætte fokus på trænerne og deres betydning for DOF. I år gives prisen til et team af engagerede personer, som er

FIF Hillerød

Ungdomstræner Team

Anne Konring Larsen, Jesper Kirkeby Brigsted, Rikke Nygaard Monrad og Rune Nygaard Monrad 

 

Tildelingen er sket med følgende motivation

  • Teamet laver træning hver tirsdag året rundt, uanset vejr, vind og mørke.
  • Teamet træner ca. 35 løbere i alderen 6 til 14 år. Et gennemsnitligt fremmøde på godt 20 løbere til træning viser, at Teamet er gode til at fastholde og engagere de unge.
  • Teamet sikrer i de mørkere måneder, at børnene har eller låner pandelamper, så alle kommer i skoven med det rigtige udstyr.
  • Teamet laver variation i træningen med forskellige opvarmningslege, tekniske træninger og steder.
  • Teamet sørger for at børnene opdeles i mindre grupper og instrueres omhyggeligt, inden de bevæger sig ud i skoven for at løbe deres orienteringsbane
  • Teamet stræber efter at give hvert eneste ungdomsmedlem en positiv oplevelse ved hver træning, ved at tilpasse sig deres færdigheder og niveauer.
  • Teamet lægger stor vægt på at skabe et trygt og inkluderende miljø for alle ungdomsmedlemmerne, og har stort fokus på det sociale aspekt.
  • Teamet sørger for at børnene også deltager i klubbens månedlige fællesspisning.
  • Teamet hjælper og guider også forældre og andre medlemmer, og skaber derved et positivt samarbejde mellem forældre og trænere og styrker samhørigheden i klubben.
  • Teamet bakker op om og deltager aktivt i kredsens ungdomskursus aktiviteter

 

Stort tillykke

 

Billedet viser Rikke, Rune og Jesper, Anne var på ferie.