Mandag d. 4. december kl. 20:00 - 21:00 afholdes online webinar om talentarbejde i klubberne.
Alle interesserede er velkomne til at deltage.
Hvordan kan man som klub arbejde med at understøtte de ungdomsløbere, som gerne vil noget mere med deres sport?
Og hvordan tilrettelægger man træning og indsatser på en måde, som også stadig kan rumme de øvrige ungdomsløbere?
Webinaret faciliteres af U18-træner og børne- og ungekonsulent Astrid Ank Jørgensen, mens landstræner Tue Lassen og sportschef Anders Bachhausen vil deltage med oplæg og refleksioner.
Webinaret henvender sig især til trænere, frivillige og andre, der er interesserede i at være med til at udvikle unge orienteringsløbere i både små og store klubber.
Info om webinaret:
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du tilgår webinaret via dette link (åbner i Microsoft Teams).
Tilmeld dig webinaret via O-service. Tilmelding er dog ikke nødvendig for at deltage.
Interesseret i webinarer om andre emner?
DOF afholder løbende webinarer om forskellige emner af relevans for frivillige i orienteringssporten.
Læs mere om kommende DOF-webinarer her, hvor du også kan gense tidligere afholdte.