Dansk Orienterings-Forbund inviterer til webinar, hvor du kan blive klogere på bæredygtighed, og hvad det vil sige at lave bæredygtige stævner, onsdag d. 7. december kl. 20.00-21.00.
Dansk Orientering har igennem mange år haft en fortælling om sig selv som en grøn og bæredygtig sport, der med sin tætte tilknytning til naturen, også kan finde ud af at passe på den og tage hensyn til planeten. Vi er i orienteringssporten helt sikkert mindre ressourcekrævende end i så mange andre sportsgrene, men vi kan også gøre mere.
Med DIF’s materiale ‘Eventguide for grønne & bæredygtige events’ i hånden, guider udviklingskonsulent, kommunikationsansvarlig og klimanørd, Camilla Bevensee, deltagerne igennem en konkret og fagligt funderet tilgang til grønnere stævner.
Webinaret starter med besøg fra Public Affairs-Konsulent indenfor klima og bæredygtighed iDanmarks Idrætsforbund (DIF), Trine Keinicke Sørensen.
Tilmelding gennem O-service.