Skip to main content

DOF indgår 4-årig samarbejdsaftale med Trimtex

| Camilla Bevensee | Nyheder


Bo Simonsen, direktør i DOF, og Mikkel Lund, landeansvarlig for Trimtex i Danmark, giver hånd på den 4-årige samarbejdsaftale.

Dansk Orienterings-Forbund har netop indgået en 4-årig samarbejdsaftale med sportstøjsvirksomheden Trimtex, der specialiserer sig i teknisk sports- og outdoortøj, især indenfor løb, cykling og triatlon, individuelt tilpasset hold og firmaer. Forbundet har sikret en aftale om leveringen af landsholdstøj til landsholdene, der betyder at de danske landsholdsløbere og -ryttere, fortsat kan stå skarpt i de rød-hvide farver, de næste 4 år. 

"Vi er superglade for, at vi har kunne forlænge det gode samarbejde med Trimtex og med det sikre at vores udøvere kan være iklædt det bedste tøj, når de repræsenterer Danmark. Det betyder at vi har udstyrssponsorerne på plads og kan gå i gang med at få lavet aftale med andre sponsorer," udtaler direktør Bo Simonsen, der har været med til at lukke aftalen med Trimtex' ansvarlige i Danmark, Mikkel Lund.