Meld dig som trafik-official og gør en forskel som hjælper ved WOC 2022
WOC 2022 arrangørerne har brug for alle DOF medlemmers hjælp, og vi bringer derfor denne opfordring til at melde sig som trafik-official, tage uddannelsen til dette, og hjælpe med at WOC 2022 bliver en succes!
Nødråb til alle medlemmer i Orienterings-klubberne – vi har brug for nogle der vil uddanne sig som trafik-official og hjælpe WOC2022
I slutningen af denne måned, fra den 26. til 30 juni, kommer verdenseliten i orienteringsløb til Danmark for at løbe VM i sprint-orientering. 350 løbere fra 36 lande dyster i 3 forskellige discipliner i henholdsvis Kolding, Fredericia og Vejle.
Sprint-orientering er en kompliceret størrelse at arrangere og det kræver at løbsområderne spærres af for trafik, ligesom der også er behov for trafikofficials inde i de afspærrede løbsområder. Alt i alt er der et samlet behov for 40+ trafikofficials for hver af de tre konkurrencedage. Det samtidig et krav at der benyttes certificerede trafikofficials
Det har desværre vist sig uventet svært at finde det nødvendige antal trafikofficials – også selv om WOC2022 organisationen samarbejder med TO-MU, som er et frivilligt netværk af trafikofficials. Samtidig er Politi og Hjemmeværnspolitiet er ikke en mulighed, da de er reserveret til Tour de France i ugen efter WOC 2022. Derfor dette nødråb for at få kontakt til så mange trafikofficials som muligt.
Vi har virkelig brug for din hjælp i denne ekstraordinære situation. Vi har behov for folk der vil gennemgå en 2-dages trafikofficial-uddannelse og fungere som trafik-official ved WOC2022. Alle omkostninger til uddannelse dækkes af WOC2022 organisationen. Vi har brug for alt den hjælp vi kan få – også selvom det kun er en enkelt af dagene:
- Søndag den 26. juni i Kolding fra kl. 15.00-19.00
- Tirsdag den 28. juni i Fredericia fra kl. 7.30-12.00 (formiddag)
- Tirsdag den 28. juni i Fredericia fra kl. 15.00-20.00 (eftermiddag)
- Torsdag den 30. juni i Vejle fra kl. 7.30-12.00 (formiddag)
- Torsdag den 30. juni i Vejle fra kl. 15.30-20.00 (eftermiddag)
Som en sidegevinst WOC2020 er du med til at sikre, at der efterfølgende findes et trafik-official beredskab i Orienteringsløbs-klubberne. Det er vigtigt, da det bliver sværere og sværere at rekruttere Hjemmeværnspolitiet til trafikregulering, når det er nødvendigt.
Uddannelsen vil finde sted i Trekantsområdet i weekenden den 18. og 19. juni eller alternativt weekenden den 25. og 26. juni (hvis muligt) – altså umiddelbart inden WOC2022 skydes i gang. Tidspunkterne for undervisning vil være fra. kl. 9 til ved aftenstid begge dage. Nærmere information følger til de interesserede.
Kontakt undertegnede snarest muligt (gerne på mail), hvis du ønsker at hjælpe til. Hvis I er flere fra samme klub, kan I evt. give en samlet tilbagemelding. Det er et krav du har haft førerret til kategori B (almindelig bil) de seneste tre år.
På forhånd tak for jeres forståelse og villighed til at hjælpe med at få WOC2022 gjort til verdens bedste orienterings-event!
Steen Schelle Jensen
Trafikansvarlig, WOC 2022
Mob. 60355000