Skip to main content

Coronarestriktioner er fortid, men vi skal stadig bruge vores sunde fornuft

| Camilla Bevensee | Nyheder

På regeringens pressemøde i går aftes, blev beslutningen om at fjerne alle coronarestriktioner f.o.m. den 1. februar fremlagt, og det blev offentliggjort, at COVID-19 udløber som en samfundskritik sygdom den 5. februar. 

Det betyder i praksis, at vi i idrætten heller ikke er underlagt restriktioner fra på tirsdag, men som det også fremgår af epidemikommissionens indstilling, skal vi stadig bruge vores sunde fornuft, og fx holde en god hygiejne i forbindelse med aktiviteter og spisning indendørs. 

Med afviklingen af alle restriktioner, frafalder kravet om coronapas også, men har man symptomer på sygdom efter kontakt med en smittet, er det stadig sund fornuft at få en lyntest eller tage en hjemmetest. 

Smitten vil med stor sandsynlighed fortsat være høj de kommende uger, og mange vil nok opleve afbud af samme årsag, men at vi nu kan samles til sociale aktiviteter i klubhusene rundt i landet, og at det klubliv vi kender, kan se dagens lys igen, er en rigtig god nyhed.