Med den seneste aftale om genåbning af samfundet, ser det nu ud til at vi får mulighed for at vende tilbage til mere “normale” orienteringsstævner.
Fra fredag den 21. maj bliver grænsen for forsamlinger udendørs hævet til 100, som alt andet lige vil gøre det nemmere at afvikle stævner.
Det ser også ud til, at det bliver muligt i noget omfang at samles på stævnepladser på den betingelse, at man har et gyldigt corona-pas, som kan fremvises på forlangende ved stikprøvekontroller.
DIF arbejder som tidligere med at få præciseret mest mulig fra den politiske aftale.
Kulturministeriet har endvidere endnu ikke offentliggjort de retningslinjer, der skal gælde for idrætten. Når de foreligger, forventer Stævne- og Reglementsudvalget at kunne opdatere DOF’s gældende retningslinjer for stævner.
Du finder den gældende udgave af Stævne- og reglementudvalgets retningslinjer for afvikling af stævner under coronapandemien her.
Du finder Danmarks Idrætsforbunds særlige coronahjemmeside her.
Du finder myndighedernes oplysningsside om coronaregler her.