Skip to main content

Sommercenter i Østerdalen 2. - 11. august

| Nyheder 2021

I august arrangerer DOF’s Venner sammen med Rasmus Folino sommercenter i Østerdalen i Norge med fokus på talentudvikling og indøvning af orienteringsfærdigheder i nordisk terræn.  I Østerdalen bliver man særligt udfordret på intensiv kortlæsning og kurveforståelse i lækre og lettere fremkommelige terræner.

Sommercentret er åbent for DOF’s elitegrupper: U23-gruppen, Elitegruppen og Verdensklassegruppen. Derudover er der ca. 10 åbne pladser for andre talentfulde juniorer (19+) og seniorer udenfor DOF’s elitegrupper. Formålet er at lære af hinanden og understøtte udviklingen af en bredere elite og subelite i dansk orientering samt en social tur i dejlige omgivelser.

Turen går til Os i Østerdalen, ikke langt fra grænsen mellem Sverige og Norge. Vi vil gøre brug af en træningspakke på turen, hvor en del træning vil være tilgængelige for løberne under hele turen, men der vil også være enkelte træninger, hvor der vil være mulighed for at løbe med tidsstagning og prøve sig selv af i det krævende terræn. I tilslutning til lejren er der World Cup på Idre Fjell (12. - 15.8). Derfor vil en del af oplægget være specifikt rettet mod forberedelse til disse World Cup-løb. 

  • DOF’s Venner betaler alle udgifter til transport, overnatning og kort pakker
  • Deltagerne betaler selv for mad og er selv ansvarlige egen madlavning
  • Vi skal bo i 6-mandshytter med egen bad og køkken
  • Transporten forventes at foregå i minibusser.
  • Afgang vil i udgangspunktet være søndag d. 1 august efter Danish Spring
  • Det er muligt at deltage i kortere tid end perioden 2-11.8 men det vil kræve et andet oplæg til transport for disse løbere

Det er muligt for deltagerne at forlænge turen med deltagelse i publikumsløb i forbindelse med World Cup på Idre Fjell i direkte forlængelse af turen. DOF’s Venner dækker ikke udgifterne til det udover at evt. lejebiler står til rådighed til deltagerne er hjemme 15-16.8.

For yderligere oplysninger om turen, henvendelse til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmelding til turen sker for medlemmer af DOF’s elitegrupper til Rasmus Folino senest 1. juni. Vi håber, at andre talentfulde løbere har lyst til at deltage i turen. I skal sende en motiveret ansøgning til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 1. juni.

På DOF’s Venners vegne

Charlotte