Nu kan du tilmelde dig repræsentantskabsmødet 2021
Tilmeldingen til Dansk Orienterings-Forbunds repræsentantskabsmøde 2021 er nu åben. Det gøres nemmest i O-service.
Mødet afholdes lørdag d. 6. marts fra kl. 9.00 – 12.30 over videoplatformen Teams, da de nuværende coronarestriktioner ikke tillader større forsamlinger.
Som Danmarks Idrætsforbund har beskrevet her, betragtes forsamlingsforbuddet som en nødretstilstand, der giver specialforbund ”mulighed for at afvige fra vedtægterne og fra uskrevne foreningsregler,” og derfor har DOF’s hovedbestyrelse valgt at gennemføre repræsentantskabsmødet som videomøde.
Der vil i ugen op til repræsentantskabsmødet blive afholdt to seancer, hvor det er muligt at prøve både platformen Teams og det digitale stemmesystem som bruges til afstemninger under mødet. Der sendes information ud om dette direkte til deltagerne umiddelbart efter at tilmeldingsfristen er udløbet d. 1. marts.
Stemmeafgivelsen foregår som nævnt digitalt, og de stemmeberettigede deltagere får invitation til afstemninger på mail. Man skal derfor have adgang til sin mail-konto under mødet. Hvis man har stemmeret med de to stemmer, hver klub råder over, skal man have adgang til to forskellige mail-konti.
Program for repræsentantskabsmødet:
Kl. 09-10: Indskrivning og test
Kl. 10-12.30: Repræsentantskabsmøde
DOF’s mødemappe er endnu ikke tilgængelig, da forbundet fortsat afventer materiale fra den eksterne revision. Denne vil blive tilgængelig via hjemmesiden og sendes på mail til klubformændene.
For at have stemmeret ved repræsentantskabsmødet, skal du udfylde en anmeldelsesblanket og sende den til DOF’s sekretariat (f.eks. på e-mail:
Der er foreløbig indkommet to forslag til repræsentantskabet:
Forslag 1: At klubberne kan undgå den skriftlige anmeldelse af stemmeberettigede.