Opdaterede udtagelseskriterier til juniorlandshold
I efteråret blev der afviklet Eliteklubforum d. 24/11 i Odense med deltagelse af interesserede eliteklubber fra hele landet. På mødet fremkom flere synspunkter om den planlagte holdstørrelse til bl.a. Junior-VM(JWOC), Ungdoms-EM(EYOC) og Junior European Cup (JEC).
Landsholdsledelsen er glad for de konstruktive indspil og har efterfølgende arbejdet videre med konkrete idéer og tanker. Dette medfører nu, at man vælger at give flere unge talenter mulighed for at repræsentere Danmark til internationale mesterskaber i 2017.
Udtagelse til mesterskaber må ikke blive for nemt, og en udtagelse skal altid være noget løberne har gjort sig fortjent til. Juniorlandstrænerne har derfor valgt at indføre et kvalitetskriterie på henholdsvis 15% i sprint og 20% på skovdistancerne.
Danmark stiller fremover med fuldt hold såfremt et tilstrækkeligt antal unge talenter, i et eller flere specifikke løb, opfylder kravet (målt som % af vinderen). De fuldstændige udtagelseskriterier og krav, kan findes på landsholdets hjemmeside under information.
Flere pladser til internationale mesterskaber og konkurrencer er dyre, og derfor vil de ekstra pladser i D/H17-18 til Ungdoms-EM, og i både D/H17-18 og D/H19-20 til Junior European Cup være 100% egenfinansierede. Udtagelse til Junior-VM vil fortsat være forbundsbetalt, ligesom udtagelse til Ungdoms-EM i D/H15-16 kun vil være delvist egenbetalt.
Information om årsplaner, udtagelseskriterier, økonomi mv. kan altid findes på DOFs hjemmeside under "Landsholdet" -> "Information"
Udtagelseskriterier Juniorlandshold 2017
Spørgsmål eller kommentarer til ovenstående bedes henvendt til Sportschef Lars Lindstrøm på mobil 4196 9373 eller e-mail: