Skip to main content

Udstyr til MTBO

Udstyr til MTBO

Bliv klogere på, hvilket udstyr det kræver at komme i gang med mountainbikeorientering (MTBO).

For dig, der er nysgerrig på mountainbikeorientering

Hvilket udstyr kræver MTBO?

Først og fremmest kræver det, at du har en cykel.
Mountainbikeorientering er egentlig et misvisende navn, da man kan deltage på alle typer cykler. Det er ikke et krav for deltagelse, at man har en mountainbike, men det kan være en fordel at have en let og terrængående cykel, da sporten foregår på grusstier og mindre spor.

En cykelhjelm er også meget vigtig, for at sikkerheden er i top, når du skal køre hurtigt rundt i skoven.

Når man skal køre MTBO, monterer man en kortholder på styret af cyklen. Den gør det muligt at vende kortet rigtigt og læse det, imens du cykler.
Nogle klubber har kortholdere, man kan låne til træninger og konkurrencer i MTBO.

Som kompas kan benyttes et håndledskompas i stedet for det tommelfingerkompas, der normalvis benyttes til fod-orientering.

Din påklædning skal være praktisk sportstøj, og du kan godt forvente at blive beskidt. Nogen kører med cykelshorts og cykelsko til klik-pedaler, men det er ikke et "must".

Som tidtagningsenheder benyttes oftest de SI- eller EMIT-brikker, der også er kendt fra fod-orientering, til at stemple posterne med. Har du ikke selv en brik, kan de oftest lånes eller lejes af orienteringsklubben i forbindelse med arrangementer.

Oversigt - Udstyr

Kan jeg dyrke mountainbikeorientering i en klub?

Nogle orienteringsklubber tilbyder fast MTBO-træning, nogle arrangerer lejlighedsvist løb og andre har slet ikke MTBO på programmet.

Det bedste du kan gøre, hvis du gerne vil prøve MTBO i en klub, er at søge information hos orienteringsklubberne i dit område.

Find en klub nær dig

Hvad er mountainbikeorientering?

Find vej i høj fart med mountainbikeorientering

Prøv orientering på cykel

Mountainbikeorientering (MTBO) er en disciplin, der kombinerer orienteringsmomentet, hvor man skal finde vej, med at køre på cykel. Det gælder om at holde hovedet koldt, så du kan finde posterne og samtidigt holde et højt tempo på cyklen.

Man må kun køre på de stier, som er markeret på kortet, med mindre andet er anvist i intruktionen, og dette er med til at differentiere sporten fra almindeligt MTB-løb, som kan være teknisk meget svært tilgængeligt for ikke-øvede. MTBO sporten kan derimod køres af alle (med en cykel) og uden egentlig forberedelse og træning.

I Dansk Orienterings-Forbund færdes vi med respekt for naturen og de øvrige gæster i skoven, når vi planlægger og kører mountainbikeorientering, og vi respekterer og kører efter Naturstyrelsens MTB-kodeks:

God opførsel på mountainbike

Hvad går MTBO ud på?

Når du deltager i mountainbikeorientering, skal du finde vej imellem en række punkter - 'poster' -  ved hjælp af et kort og evt. et kompas, mens du sidder på en cykel.

Deltager du i mountainbikeorientering som konkurrenceidræt gælder det om at være hurtigst til at finde et antal poster i terrænet. Er rækkefølgen angivet, skal denne følges.

På kortet er posterne indtegnet med violet farve i et mønster, der angiver ruten, også kaldet en bane. Start, poster og mål, udgør banen. Streger forbinder først start, så et antal poster i rækkefølge og til sidst mål, og følger man stregerne mellem start, poster og til mål, kommer man rigtigt rundt til posterne.

Er det sværere end o-løb?

Sværhedsgraden i mountainbikeorientering opfattes som værende lettere end i orienteringsløb, da alle posterne er placeret på stier og veje. I MTBO er det ikke postens placering, som skal være den store udfordring, men kompleksiteten i de valg, rytteren må vurdere og foretage på vej mellem posterne.

Til MTBO bruges kortet i målestok mellem 1:4.000 og 1:15.000, og i sjældne tilfælde kan der køres på 1:20.000 og 1:25.000. Der benyttes en særlig kortnorm til at tegne kortet efter, et sæt regler for kortet kan man sige, hvor de vigtigst detaljer for MTBO er fremhævet. Distancerne i MTBO varierer fra ca. 7-50 km. 

Læs mere om kortet og signaturerne her.

Hør hvad det danske MTBO-landshold har at sige om sporten

Find et MTBO-arrangement

I DOF's medlemssystem O-service kan du via kalenderoversigten finde kommende orienteringsstævner, hvor der konkurreres i mountainbikeorientering.

Til stævnerne tilbydes ofte baner i forskellig længde og sværhedsgrad, så der er noget for alle uanset niveau og erfaring.

Find stævnekalenderen (åbner i O-service)

Læs mere: Udstyr til MTBO

Udstyr til orienteringsløb

Udstyr til orienteringsløb

Bliv klogere på, hvilket udstyr det kræver at komme igang med orienteringsløb. 

Hvilket udstyr kræver orienteringsløb?

Orienteringsløb kræver først og fremmest et par gode løbesko. Her kan det være en fordel, hvis du har nogle sko med et godt greb, så du kan stå fast i terrænet, når du skal op og ned af bakker og skrænter. Det kan være sko med gummi-knopper eller metal-dupper. Det er desuden en fordel, hvis skoen har en slidstærk overdel, og er lavet i vandafvisende materiale. Til sprint-orientering i byen, som ofte foregår på asfalt og græs, vil almindelig flade løbesko være at foretrække.

Din påklædning skal være praktisk sportstøj, da man godt kan forvente at blive beskidt. Slidstærke tights er en god ide, da man let risikerer, at der kommer huller i bukserne, når man løber gennem terrænet. Nogle løber også med benbeskyttere på forsiden af skinnebenet, som hjælper med at skåne skinnebenet for rifter og blå mærker.

Som kompas kan man enten have et pladekompas eller et tommelfingerkompas. De fleste løber i dag med et tommelfingerkompas. Det er ofte muligt at låne kompasser i orienteringsklubben, så man som ny og nysgerrig ikke behøver at købe et nyt kompas med det samme.

Som tidtagningsenheder benyttes oftest SI- eller Emit-brikker til at stemple posterne med. Har du ikke selv en brik, kan det også ofte lånes eller lejes af orienteringsklubben.

Rigtig god fornøjelse!

Læs mere: Udstyr til orienteringsløb

Banelægning

Banelægning

Banelægning er helt essentielt i orientering.

Det er din opgave som banelægger at bestemme posternes placeringer, så de passer til banens sværhedsgrad og giver løberne udfordringer, der tilsvarer deres niveau.

Her har vi samlet indhold, der kan hjælpe dig godt i gang som banelægger.

Find vejledninger til banelægning

Skal du lægge baner til en klubtræning eller måske et stævne?

Gå på opdagelse i DOF's banelæggervejledninger, hvor du forhåbentlig kan finde både inspiration og svar på de mange spørgsmål, der kan trænge sig på.

Børnebaner: Lav baner, som giver de mindste en god og tryg oplevelse

Ungdomsbaner: Lav begynder- og lette baner til ungdomsløberne

Baner til løb og stævner: Alt du skal vide om sværhedsgrader, metodik osv.

Læs Banelæggerhåndbogen fra 1989

En rigtig klassiker, som også i dag er en god hjælpende hånd til enhver banelægger.

Læs om banelægningsteori og få gode råd og vejledning til banelægningens metodik og vigtige hensyn at tage.

Hent Banelæggerhåndbogen som pdf

Naturvenlig banelægning

Naturvenlig banelægning er et vigtigt begreb at kende for dig, der laver baner til orienteringsløb.

Ved at lægge baner, som tager hensyn til skovens plante- og dyreliv, bidrager du til at beskytte naturen, så vi også kan have glæde af den fremover.

Principperne for naturvenlig banelægning har været en del af aftalerne mellem Dansk Orienterings-Forbund og Naturstyrelsen siden 2004 og er udarbejdet for at sikre, at vi skåner sårbare områder og bevarer biodiversiteten i de skove, hvor vi arrangerer løb.

Du kan finde mere information om principperne for naturvenlig banelægning her.

Lægger du baner i Condes, kan programmet også understøtte naturvenlig banelægning, fx ved at give dig overblik over deltagerantal på posterne samt banernes forløb, så du nemt kan tage hensyn til naturen i din banelægning.

Læg baner i Condes - et banelægningsprogram

Her har vi samlet indhold om banelægning i softwaren Condes.

Condes er et dansk program, der er fuldstændigt tilpasset banelægning til orienteringsløb. Programmet kan alt det du skal bruge, når du skal lægge baner til et orienteringsløb, hvad enten det er en træning eller et større løb.

Det er ambitionen at udbyde fysiske og online undervisningsforløb i banelægning i Dansk Orienterings-Forbund, som kan være en god hjælp både i opstarten og den videre uddannelse som banelægger. Indtil disse kurser udbydes, kan du starte din uddannelse her.

Pdf-manual til Condes 10

Keld Gade fra Viborg Orienteringsklub har udarbejdet en "quick guide", som beskriver de mest almindeligt brugte funktioner i programmet.

Hent manualen her (åbner i pdf)

Video: Introkursus til Condes

Skal du lave baner til klubtræninger?

Så tjek denne video fra et DOF-webinar, hvor landsholdsløber Jacob Steinthal gennemgår mange af de almene funktioner i Condes.

Se webinaret her (åbner i nyt vindue)

Videoguide til Condes 10

Jeppe Ruud og Jonas Munthe har i regi af deres podcastprojekt Post Cast lavet tre små videoer, hvor de viser tips og tricks til banelægning i programmet Condes.

Alle tre videoer er fra 2020 og tager udgangspunkt i Condes 10, hvorfor små variationer til den nyeste version af programmet kan forekomme.

Condes for begyndere: Hvordan du første gang laver en bane

I den første video viser Post Cast værterne, hvordan du som nybegynder kommer i gang helt fra start.

Du kan finde følgende emner undervejs i videoen:

00:25 Opret et nyt løb
02:57 Lav et udskriftsområde
05:05 Lav en bane
08:13 Lav endnu en bane
09:02 Lav postdefinition og centrér poster
11:47 Placér definitionen på udskriftsområdet
12:33 Se udskrift og print


Condes for begyndere: Standardindstillinger

I den næste lille video viser Post Cast værterne, hvordan du kan være smart og bruge standardindstillingerne i Condes 10 til at gøre banelægning nemmere for dig selv.

Du kan finde følgende emner undervejs i videoen:

00:30 Standardmapper til kortfiler og gemte løb
01:58 Banelayout-indstillinger
03:42 Indtillinger for dette løb
04:18 Ændre banenavn
05:15 Ændre målestokken på kortet
06:31 Ændre størrelsen på postbeskrivelser
06:59 Banepåtryksindstillinger


Condes for let øvede: Banesymboler, rammer og andet

I den sidste video fra Post Cast værterne viser de, hvordan du kan få dit kort til at se fedt ud ved at klippe i cirkler og linjer, lave en ramme, og generelt være opmærksom på læsbarheden i banepåtrykket.

Du kan finde følgende emner undervejs i videoen:

00:25 Klippe og flytte linjer og cirkle
02:13 Postnumre
05:31 Rammen
08:07 Banepåtryksfarver og linjetykkelser
10:44 Maskerede områder
12:03 Maskér hele canvas og klip huller i det
15:00 Ændre rækkefølgen i symbollag
17:00 Tekst på banen
18:50 Indsæt billede
19:26 Se poster på andre baner mens du arbejder på en bane
20:31 Print flere baner på samme kort

Naturvenlig banelægning

Husker du at lægge baner, som tilgodeser skovens plante- og dyreliv?

Læs mere på DOF's temaside her


Find inspiration til klubarbejdet

Bliv flere medlemmer

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Find inspiration her:

Læs mere om medlemsrekruttering

Gør jeres arrangementer grønnere

Bæredygtige stævner

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes kan vi gøre en forskel.

Læs mere om bæredygtige stævner

Læs mere: Banelægning

Korttegning

Korttegning

Tegning af kort udgør en afgørende del af vores sport, men det kan også være en tidskrævende opgave, der primært appellerer til en dedikeret gruppe entusiaster.

Det skal ikke være uoverskueligt, og derfor har vi samlet information om, hvordan DU skaber eller reviderer kort. Indholdet guider dig gennem organiseringen af arbejdet og introducerer dig for tekniske færdigheder og tips, der vil hjælpe dig godt på vej.

Kom i gang med at tegne orienteringskort

Vi har her på siden samlet indhold for specifikt brugen af OCAD, og hvordan du kommer i gang med at skabe eller revidere et kort.

Kursus A - selvstudie i OCAD

Flemming Nørgaard, som har været forbundets kortkonsulent, har sammensat et kursus som hjælper dig igennem softwareprogrammet OCAD, på letøvet niveau.

Kurset bygger på et informativt slideshow, som du følger ned igennem siden. Hvis du fortsat ikke føler dig helt klædt på til OCAD, kan du også se videokurser med forskellige emner herunder.

Du gennemgår vejledningen fra toppen af siden, til bunden af siden, med slides som udgangspunkt. Slides'ne kan også downloades herunder med tilhørende filer til de opgaver, som inkluderes i kurset. 

Er du helt ny i korttegning og OCAD, kan du med fordel opsøge online kurser eller fysisk undervisning i korttegning, i forbundet eller i din klub.

Tag kurset

Hent slides

Hent slides + hjemmeopgaver (zip fil)


OCAD videokurser med Kristian Kærsgaard

Kristian Kærsgaard fra OK Sorø har lavet 15 små videokurser, hvor man kan lære om specifikke dele af korttegningsprogrammet ‘OCAD’.

Du kan se en eller flere videoer i rækkefølge fra 1-15 eller i vilkårlig orden.

Se videokurserne

Kursushæfter på norsk

Det norske orienteringsforbund har udgivet 4 kursushæfter om korttegning med tilhørende øvelser. De kan frit hentes her:

Kursushæfter i korttegning


Find inspiration til klubarbejdet

Bliv flere medlemmer

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Find inspiration her:

Læs mere om medlemsrekruttering

Gør jeres arrangementer grønnere

Bæredygtige stævner

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes kan vi gøre en forskel.

Læs mere om bæredygtige stævner

Læs mere: Korttegning

Orienteringsløb.dk

Gør jeres aktiviteter synlige på orienteringsløb.dk

Spred informationen om jeres klubtræninger, træningsløb og åbne orienteringsløb til hele Danmark.

Besøg orienteringsløb.dk her

Orienteringsløb.dk er et site, der indhenter og samler løb, baseret på Facebookbegivenheder fra alle klubber, der har en side på Facebook og ønsker denne mulighed for at få vist deres begivenheder.

Når en klub har oprettet sig på Facebook med en side, registreret sig på Orienteringsløb.dk og oprettet en facebookbegivenhed for f.eks. et træningsløb, henter teknologien bag Orienteringsløb.dk automatisk begivenheden ind i en samlet oversigt over alle orienteringsløb i Danmark.

Der er nogle krav om korrekt opsætning af Facebookbegivenheden, der skal overholdes for, at den kan hentes ind på Orienteringsløb.dk. Hvordan man gør det korrekt, kan ses i videoen nedenfor.

Få dit løb vist på Orienteringsløb.dk:

Sådan sætter du Facebookbegivenheder rigtigt op


Sæt dit løb op manuelt på orienteringsløb.dk

Man kan også oprette sit arrangement manuelt på orienteringsløb.dk således:

  1. Åbn et faneblad i Orienteringsløb.dk (“ny begivenhed”) og en anden med den ønskede begivenhed normalt på facebook – men det kan også være på hjemmesiden.
  2. Og så er det stort set copy-paste af Navn, dato, foto, beskrivelse, mødested, facebook-event-id, længde/breddegrad.
  3. Hvis klubben har et foto på facebook, gemmes det og hentes fra en computer. Hvis der er ikke er noget foto, har systemet et standardfoto af en trærod med post.
  4. Har man glemt lokationsknappen på Facebook, åbnes et ekstra faneblad med osm.org, hvor man kan søge efter adressen eller skoven.
  5. Når man har placeret mødestedet præcist midt på kortet, kan man kopiere den sidste del af URL’en i osm.org og sætte ind.

Nu er løbet oprettet, og det kan ses på kortet over alle orienteringsløb, der er lagt ind.

Få dit løb til at se godt ud på Facebook

Her finder du en guide til, hvordan du kan finpudse din Facebook-begivenhed med en fængende overskrift, et godt coverbillede mm.

Få vist udvalgte løb på klubbens hjemmeside

Læs her, hvordan du indlejrer begivenheder fra orienteringsløb.dk på klubbens hjemmeside.

På den måde kan du få vist en liste med løb og træninger fra en eller flere udvalgte klubber.

Find inspiration til klubarbejdet

Bliv flere medlemmer

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb, til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Her finder du masser af gode eksempler og inspiration.

Læs mere om medlemsrekruttering

Gør jeres arrangementer grønnere

Bæredygtige stævner

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes, kan vi gøre en forskel.

Læs mere om bæredygtige stævner

Læs mere: Orienteringsløb.dk

Bæredygtige stævner

Bæredygtige stævner

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Derfor får du her på siden inspiration til, hvordan du som arrangør af et orienteringsstævne kan bidrage til den grønne dagsorden.

Tjekliste til mere bæredygtige stævner

Transport

  • Opfordrer I til brug af offentlig transport eller samkørsel?
  • Belønner I samkørsel, f.eks. med p-pladser nærmest stævnepladsen?

Affald

  • Giver I mulighed for affaldssortering og genanvendelse af affald?
  • Er affaldssorteringen nem, tilgængelig og gennemskuelig?

Materialer

  • Printes kort på FSC-certificeret papir?
  • Genbruger I materialer såsom skilte, afmærkning og plastlommer?

Forplejning

  • Opfordrer I til at bruge egne kopper/væskebeholdere frem for engangsplastikkrus?
  • Er der kødfri alternativer i kiosken?
  • Donerer I overskudsmad?

Energi

  • Bruger I batterier frem for generatorer som energikilder?
  • Bruger I solcelledrevne skærme til digital resultatformidling?

Læs mere og få tips til bæredygtige stævner i DIF's eventguide:

Guide til bæredygtige idrætsevents


Gode eksempler til inspiration

OK Pan, Horsens OK, Silkeborg OK, Viborg OK og Aarhus 1900 Orientering: Har søgt og fået tildelt midler til indkøb af batteridrevet powerstation, som skal erstatte den støjende og osende dieselgenerator på stævnepladsen. Klubberne deles om anlægget.

Amager OK: Koordinerer samkørsel i biler til udenbys stævner på baggrund af tilkendegivelser ved tilmelding i O-service.

FIF Hillerød: Opfordrer til at deltagerne medbringer egen kop på stævnepladsen til FIF Sommerweekend, hvor prisen på te/kaffe i så fald er lavere. Der var også gratis kaffe til chauffører af biler med mindst 4 passagerer.

Silkeborg OK: Gav biler med flere end 3 personer parkering tættest på stævnepladsen til Påskeløbene.

OK Syd: Fik produceret genanvendelige, foldbare drikkekopper til DM Hold, som løberne fik udleveret inden start. Disse erstattede engangsplastikkrus ved væskedepoterne.

Odense OK: Solgte vegetariske sandwiches i kiosken til DM sprintstafet. Der var stor efterspørgsel efter disse, som endte med at blive udsolgt.


Hvordan tackler vi transportudfordringen?

Biltransporten til og fra stævner og træning er en af orienteringssportens helt store kilder til CO2-udledning.

Derfor sætter vi fokus på samkørsel og øget tilgængelighed med kollektiv transport.

Hør mere og bliv inspireret i en video fra et tidligere afholdt webinar.

Se webinar (åbner i nyt vindue)


Registrér jeres grønne tiltag

Det er et vigtigt mål for Dansk Orienterings-Forbund at fremme den grønne dagsorden. Derfor vil vi også meget gerne kunne følge udviklingen i praksis.

Du kan hjælpe os ved at fortælle om de bæredygtige tiltag, I har gjort i klubben eller til et stævne, her:

Registrering af grønne tiltag

På forhånd tak!


Husk de 6 R'er:

  • REFUSE

    Spørg jer selv, om I virkelig har brug for det produkt.

  • REDUCE

    Hvordan kan I reducere brugen af ikke-bæredygtige løsninger?

  • REUSE

    Forsøg i videst muligt omfang at anvende genanvendelige produkter.

  • REPLACE

    Se efter mere bæredygtige alternativer på eksisterende løsninger.

  • RECYCLE

    Sørg for at det, der ikke bliver brugt, kan genanvendes.

  • REMIND

    Inspirér klubmedlemmer og interessenter til at tænke i bæredygtige alternativer.

Læs mere om bæredygtighed i orienteringssporten

Vil du vide mere om, hvordan Dansk Orienterings-Forbund tager ansvar for klimakrisen og arbejder for bæredygtighed i sporten?

Så besøg temasiden her:

Klima og bæredygtighed i dansk orientering

Find inspiration til klubarbejdet

Bliv flere medlemmer

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb, til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Her finder du masser af gode eksempler og inspiration.

Læs mere om medlemsrekruttering

Gør jeres arrangementer grønnere

Bæredygtige stævner

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes, kan vi gøre en forskel.

Læs mere om bæredygtige stævner

Læs mere: Bæredygtige stævner

Skovtilladelse

Skovtilladelse på Naturstyrelsens arealer

Når man ønsker at afholde orienteringsløb, om det er træning eller konkurrence, i et skovområde under Naturstyrelsen, kræver det en skovtilladelse.

Her på siden kan du blive klogere på hele processen.

Få styr på reglerne for Naturstyrelsens arealer

Skovtilladelser til orienteringsløb

Når man ønsker at afholde et orienteringsløb på et af Naturstyrelsens arealer, skal der i nogle tilfælde søges om tilladelse. Andre gange skal det blot meddeles. Dette afhænger det forventede antal deltagere og er beskrevet nærmere i aftalen mellem Naturstyrelsen og Dansk Orienterings-Forbund.

Aftale med Naturstyrelsen

Dansk Orienterings-Forbund og Naturstyrelsen har indgået aftale om regler for løb, aktiviteter og arrangementer på Naturstyrelsens arealer.

Der skelnes i aftalen med Naturstyrelsen mellem meddelelsesløb og ansøgningsløb.

  • Meddelelsesløb er løb med et forventet deltagerantal på under 150 personer. Disse løb kræver ikke ansøgning, men skal meddeles senest 3 uger før løbets afholdelse og gerne før. Selvom man blot skal anmelde løbet, kan man ikke være sikker på at kunne afholde det, da der også kan være andre, der ønsker at benytte skoven. Det er derfor vigtigt at meddele løbet i god tid.

  • Ansøgningsløb er orienteringsløb med et forventet deltagerantal på over 150 personer.  Der skal ansøges om afholdelse senest 4 uger før ønsket løbsdato og gerne før.

Aftalen med Naturstyrelsen indeholder desuden principper for naturvenlig banelægning, beskrivelse af forholdene for orienteringsløb i hhv. facilitets-, frilufts- og stillezoner samt forståelse for, at løbene kan have begrænsninger på deltagerantallet afhængig af forholdene i den konkrete skov.

Se hele aftalen mellem Dansk Orienterings-Forbund og Naturstyrelsen her:

Hent aftalen her

Sådan søger du om tilladelse

Meddelelsen/ansøgningen indsendes af den arrangerende orienteringsklub og behandles af den lokale enhed under Naturstyrelsen, hvor løbet ønskes afholdt.

Både meddelelse og ansøgning om orienteringsløb indsendes via Naturstyrelsens bookingsystem. Her vælger du skov og tidspunkt samt udfylder informationer om aktivitet (dagorienteringsløb eller natorienteringsløb) og forventet antal deltagere. I notefeltet henviser du til aftalen mellem Naturstyrelsen og Dansk Orienterings-Forbund og skriver relevante oplysninger såsom beskrivelse af aktiviteten, hvilke områder i skoven der ønskes benyttet o.l.

Er du i tvivl om, om dit arrangement kræver tilladelse, eller om andre forhold i forbindelse med ansøgning om tilladelse, er det en god idé at kontakte Naturstyrelsens lokalenhed i god tid inden ønsket afholdelse.

Hvis du indsender en ansøgning om en aktivitet, vil du modtage svar med begrundelse for tilladelse eller afslag. I vurderingen af om du kan få tilladelse, indgår hensynet til andre skovgæster, beskyttelse af skovens dyr, fredninger m.v. Hvis du får afslag, vil der være en begrundelse herfor.

Du skal søge senest 3 uger før et meddelelsesløb og senest 4 uger før et ansøgningsløb - men i begge tilfælde gerne før.

Søg om tilladelse via Naturstyrelsens bookingsystem

Ved anmeldelse af et meddelelsesløb kan du f.eks. skrive:

"XXX planlægger at afholde et orienteringsløb med XXX deltagere i tidsrummet XX-XX. Stævneplads vil være ved XXX.

Da antallet er under 150 løbere falder løbet ind under kategorien “meddelelsesløb” i aftalen mellem Naturstyrelsen og Dansk Orienterings-Forbund. Dette er således ikke en egentlig ansøgning, der skal sagsbehandles, men blot en orientering.

Der er ingen hindring for, at andre kan benytte skoven samtidig, men hvis der er andre aktiviteter, der kan forhindre vores adgang eller specielle naturhensyn, der skal tages, hører vi gerne fra jer snarest."

Tjekliste til din ansøgning:

  • Vær i god tid. Meddelelsesløb skal meldes senest 3 uger før arrangementsdato, og ansøgningsløb senest 4 uger før. Men i begge tilfælde kan det være en fordel at være i endnu bedre tid.

  • Henvis til aftalen mellem Naturstyrelsen og Dansk Orienterings-Forbund

  • Beskriv hvilke områder i skoven, I ønsker at benytte: hvor er start/mål, hvilke områder vil I udsætte poster i og hvilke områder holdes fri for aktivitet? Udpegning af konkrete postplaceringer bør ikke være nødvendige for en behandling af ansøgningen.

Opkrævning af betaling for arrangementer i statsskove

Når I som forening afholder et orienteringsløb på et offentligt ejet areal, skal der ikke betales for brug af skoven. Det gælder uanset om arealet er kommunalt eller statsligt ejet, og uanset om der er tale om et mindre træningsløb eller et større stævne med deltagerbetaling.

I Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen står:

§ 7, Stk. 5. Tilladelse til organiserede aktiviteter på arealer der ejes af staten, kommuner eller folkekirken kan kun betinges af betaling til dækning af de særlige omkostninger arrangementet medfører for ejeren. Dette gælder dog ikke for erhvervsmæssige arrangementer.”

Det betyder, at kun erhvervsmæssige arrangementer må opkræves betaling. Om et arrangement er erhvervsmæssigt, afgøres ud fra formålet med arrangementet.

I kan dog blive opkrævet betaling, hvis jeres arrangement medfører nogle særlige omkostninger for ejeren. "Særlige omkostninger" er i vejledningen til bekendtgørelsen beskrevet som f.eks. ”spring til ridestævner” eller at der ”rekvireres arbejde fra det offentlige”.


Nyttig viden

Hugstplaner

Især af hensyn til korttegningen kan det være godt at kende til planer for skovhugst i løbsområderne.

denne side kan du orientere dig i Naturstyrelsens hugstplaner. Her kan du se, i hvilke skove og hvor i skovene der er bestilt eller planlagt hugst. Du kan også se, om der er tale om hovedskovning, hvor størstedelen af træerne fjernes, eller om der blot er planlagt tynding.

Tidspunkter for hugsten afhænger af den enkelte maskinstationførers planlægning samt vejr- og logistikforhold. Datoer for arbejdet kendes derfor ikke. Men hugstplanerne kan bruges som et værktøj til at orientere sig om, hvor der planlægges skovning i det pågældende år. Det kan også være en god anledning til at tage en dialog med Naturstyrelsens lokale enheder og drøfte eventuelle forhold, der kan påvirke orienteringsaktiviteter.

Årets hugstplaner vil som udgangspunkt kunne ses senest 31. januar i hugståret.

Se planer for skovhugst på Naturstyrelsens arealer

Hensyn til dyre- og planteliv

Dyr og fugles yngleperioder er et vigtigt hensyn at tage i planlægningen af orienteringsaktiviteter. Det samme gælder sårbare naturområder og sjældne arter. Begge dele kan have betydning for, hvorvidt der kan gives tilladelse til afvikling af orienteringsaktiviteter.

I orienteringsløb kan vi netop styre menneskelig færdsel med den måde, vi planlægger vores baner på. I mange tilfælde kan man med naturvenlig banelægning tage hensyn til natur- og dyreliv, så orienteringsaktiviteter kan afholdes uden at sætte større aftryk end det, almindelig uorganiseret aktivitet fra andre skovgæster giver.

Tag dialogen med den lokale Naturstyrelses-enhed: Hvilke områder skal vi undgå? Hvor skal der ikke udsættes poster? Husk at belastningen vil være størst ved start- og målområdet.

Læs mere om naturvenlig banelægning her

Observerer du en sjælden eller truet art, kan du med fordel indberette det til den lokale Naturstyrelsesenhed.

Læs mere om registrering af sjældne og truede arter her.

Jagttider

Jagt kan være en årsag til, at der ikke kan afholdes orienteringsaktiviteter i et skovområde i en afgrænset periode. Det kan derfor være en god idé at kende til jagttiderne.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside eller hos Danmarks Jægerforbund.

Hvad kræver tilladelse?

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de typer af aktiviteter, som det kræver en tilladelse for at afvikle på Naturstyrelsens arealer.

Læs mere her

Find inspiration til klubarbejdet

Bliv flere medlemmer

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb, til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Her finder du masser af gode eksempler og inspiration.

Læs mere om medlemsrekruttering

Gør jeres arrangementer grønnere

Bæredygtige stævner

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes, kan vi gøre en forskel.

Læs mere om bæredygtige stævner

Læs mere: Skovtilladelse

Webinarer

Webinarer

DOF afholder jævnligt online webinarer med fokus på at erfaringsudveksle og videndele mellem klubberne.

Emnerne dækker vidt og bredt, og der har f.eks. været afholdt webinarer om skovadgang, medlemsrekruttering, stævner, skole-OL og børnetræning.

Se planen for de kommende webinarer herunder, hvor du også kan gense dele af allerede afholdte webinarer.

Tilmelding til webinarerne foregår i O-service.

På et webinar vil der oftest være 1-2 oplægsholdere, som har erfaring med eller viden om det område, webinaret handler om. Det kan både være frivillige i DOF’s klubber eller eksperter udefra. Efter oplæggene vil der være mulighed for diskussion og erfaringsudveksling.

Webinaret afholdes online via Microsoft Teams en hverdagsaften kl. 20.00-21.30.

Du kan deltage i et webinar ved at åbne linket til Microsoft Teams i webinarplanen herunder.

Tilmeld dig webinarerne via O-service. Tilmelding er dog ikke nødvendig for at deltage.

Kommende webinarer

9. marts: Minitræning 4-8 år - Hvordan gør man?

Dette webinar er en del af DOFs træneruddannelse, der består af kompetenceaftener - åbent for alle nysgerrige. Læs mere om DOFs træneruddannelse

8. april: Træning for nye voksne

Dette webinar er en del af DOFs træneruddannelse, der består af kompetenceaftener - åbent for alle nysgerrige. Læs mere om DOFs træneruddannelse

11. maj: Fysisk og motorisk træning for talenter (løbetræning, styrketræning mv.)

Dette webinar er en del af DOFs træneruddannelse, der består af kompetenceaftener - åbent for alle nysgerrige. Læs mere om DOFs træneruddannelse

10. Juni: Træningsudarbejdelse i Condes og Ocad – tips og tricks

Dette webinar er en del af DOFs træneruddannelse, der består af kompetenceaftener - åbent for alle nysgerrige. Læs mere om DOFs træneruddannelse

Tidligere webinarer

Webinarer 2025

20. januar: Stævner og reglement

5. februar: Den gode ungdomstræning

2. juni: Skovadgang og skovtilladelser

27. august: Projekt Natløb for flere

7. oktober: Forsikringer og skovaftale

30. oktober: Bynære løb som rekrutteringsmagnet

11. november: Samarbejde med andre foreninger

Webinarer 2024

10. januar: Naturvenlig banelægning

25. januar: Den gode hjemmeside

29. januar: Bliv klar til Find vej-dagen 2024

4. marts: Introkursus til Condes

11. marts: Den gode velkomst til Find vej-dagen

18. marts: Grøn Idræt - hvordan tackler vi transportudfordringen?

10. september: De store fortællinger og kommunikation i dansk orientering

23. september: Den gode divisionsmatch

28. oktober: Udvikling af Find vej i Danmark

Webinarer 2023

4. januar: Bæredygtige stævner

19. januar: Stævneledelse og reglement

7. februar: Stævner for alle?

22. marts: Opstart af minitræning for børn

27. marts: Introduktion til O-service

13. april: Gør klubben forårsklar til nye medlemmer

26. april: Etablering og drift af Find vej-projekter

8. maj: Skole-OL

15. maj: Adgang til private skove

25. september: Fra skole til klub

11. september: Nye stævneformater for børn og unge

12. oktober: Grøn idræt

14. november: Den gode velkomst - koden til medlemsvækst?

4. december: Talentarbejde i klubben

Webinarer 2022

6. april: Find Vej Dage #1 - Få inspiration til den gode medlemsrekruttering

4. maj: Find Vej Dage #2 - Vi bygger videre på de gode idéer og sparrer på tværs

11. maj: Fra minitræning til børnetræning - med Silkeborg OK

8. juni: Inspiration til ungdomstræning i klubben - med OK Sorø

31. august: Hvad kan du bruge din kommune til? - med FIF Hillerød

26. oktober: Inspiration til vintertræning for børn og unge - med OK Snab

16. november: Bliv klogere på skovadgang og zoner i skoven - med Naturstyrelsen

30. november: Synlighed og rekruttering - hvad lærte vi af Find Vej Dagene 2022?

Idéer til webinar-temaer modtages gerne

Er du nysgerrig på, hvordan andre klubber griber en bestemt problemstilling an?

Vil du gerne vide mere om et særligt emne af relevans for orienteringssporten?

Eller måske har du selv nogle gode erfaringer, du gerne vil dele med andre?

Skriv til:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs mere: Webinarer

Træning af børn og unge

Træning af børn og unge

Find inspiration til klubbens arbejde med at skabe gode orienteringsaktiviteter for børn og unge.

For dig, der arbejder med træning af børn og unge

Inspiration til vintertræningen

Hør et glimrende eksempel på en klub, der har tilrettelagt god træning for børn og unge i de mørke måneder.

Læs mere

Talentarbejde i klubben

Hør Landstræner og forfatter af TBU-bogen Tue Lassen fortælle, hvad det er godt at have for øje i talentarbejde i klubben.

Læs mere

Opstart og organisering af børnetræning

Find inspiration til klubbens arbejde med orienteringsaktiviteter for børn i alderen 4 - ca. 12 år.

Læs mere

Ungdomstræning efter TBU-konceptet

Find inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge ungdomstræning for de 13-16 årige efter DOF's koncept for TBU (træning af børn og unge).

Læs mere

TBU øvelseskataloget

Find et stort udvalg af øvelser til børn og unge orienteringsløbere.

TBU ØVELSESKATALOGET

Læs mere: Træning af børn og unge