Hvordan kan man lave god træning i vinterhalvåret, som fastholder børn og unge i de mørke måneder uden for højsæsonen?

OK Snab deler ud af deres erfaringer i seks små videoer.

OK Snab er lykkedes med at sikre en kontinuitet i ungdomstræningen ved at planlægge træning gennem et helt år, frem for at holde en længere vinterpause. Ved at tilbyde træning og sociale aktiviteter gennem vinteren holder man børnene motiveret, hvilket er vigtigt for, at de forbliver i orienteringssporten.

Klubbens gode råd til natløbstræning for ungdomsløbere:

• Faciliter pandelamper til dem, som ikke har selv.
• Tilbyd baner i forskellige sværhedsgrader og længder – både begynder, mellemsvære og svære baner.
• Lav baner med mange poster, så der er mange reflekser at finde.
• Få en træner til at tage imod børnene, så de bliver sendt godt i skoven.
• Være opmærksom på, at det sociale skal være en del af træningen. Lav fælles opvarmning med sjove lege, eller fælles afrunding efter træningen. 

OK Snab er lykkedes med at fastholde de yngste børneløbere gennem vinteren ved at tilbyde indendørs træning.

Gode råd til indendørs træning gennem vinteren:

Fast struktur:

• Opvarmningslege.
• Styrke og smidighed.
• Orienteringsøvelser, fx signatur-stafet, korthusk-leg, kort over hallen, linieløb.
• Stafetter og boldspil.

Find inspiration til konkrete orienteringslege på:

• TBU øvelseskatalog
• aktivitetsbanken.no

Til de ældre ungdomsløbere tilbyder klubben udendørs fysisk træning.

Gode råd til udendørs træning gennem vinteren:

• Det skal være sjovt at komme til træning
• Det sociale behov skal opfyldes
• Variation; skov/terræn, løbebane, sprintkort
• Fast struktur
  1. Opvarmning med løbetekniske øvelser.
  2. Balancetræning og koordination på trapper, legepladser, væltede træer
  3. Intervaller i skov eller på bane, natløb på sprintkort eller i skov, stafetter.
• Vær sammen om træningen; planlæg træning, hvor alle kan være med, men hvor man kan tilpasse til forskelligt niveau undervejs, fx intervalrunder med forskellig længde.

Ulrika Örnhagen Jørgensen fortæller om betydningen af sociale aktiviteter i vinterhalvåret.

OK Snab ser flere udfordringer i ungdomsarbejdet, som man skal være opmærksom på:

• Fastholdelse af børne- og ungdomsløbere.
• Svært at få nye børn og familier med ud til åbne løb.
• Udfordring at tilbyde træning hele året rundt
• Indsigt og kendskab til Condes og Ocad
• Udfordring at lave målrettet ungdomstræning til en fælles ugentlig klubtræning.

Find masser af konkrete øvelser til jeres træning

I DOF's øvelseskatalog Træning af Børn og Unge Orienteringsløbere (TBU) finder du et stort udvalg af øvelser til børn og unge orienteringsløbere.

Øvelserne er grundigt beskrevet og illustreret med billeder eller video, så du nemt kan lave den helt rigtige træning til den gruppe børn eller unge, du arbejder med.

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb, til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Her finder du masser af gode eksempler og inspiration.

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes, kan vi gøre en forskel.

Den bedste vej til at få endnu flere børn og unge til at være aktive i naturen og dyrke orientering, er selvfølgelig flere tilbud i klubberne rettet mod denne aldersgruppe.

Men hvordan kommer man godt i gang, og hvordan tilrettelægger man tilbuddet bedst muligt?

Her på siden finder du inspiration til klubbens arbejde med orienteringsaktiviteter for børn i alderen 4 - ca. 12 år.

1. Vælg en model for træningen

Børnetræning kan planlægges på to måder:

1. Sammen med klubbens øvrige træning. Fordelene ved denne model er: Et større træningsmiljø med mere liv; et nemt og trygt skifte fra børne- til ungdomstræning; forældre med flere børn skal kun afsætte én dag i ugen; og der er også et træningstilbud til far og mor.

2. Som et selvstændigt træningstilbud. Fordelene ved denne model er: Børnene vil kunne overlappe mellem børne- og ungdomstræning og i en periode deltage i begge dele. Børnene behøver ikke følge klubtræningen rundt i forskellige skove, men kan i stedet træne samme sted hver gang og på et fast tidspunkt f.eks. søndag formiddag, så det passer bedre ind i en travl børnefamilies hverdag.

2. Tilpas konceptet til børnefamiliernes behov

Træningen skal ikke kræve nogen som helst form for forudsætninger hos deltagerne - alle skal kunne møde op og være med fra dag 1.

Træningen bør afvikles i samme tidsrum, samme sted, hver uge, hele året. På den måde bliver træningen en fast del af den ugentlige rutine i familien, og det bliver nemt at koordinere.

Det er vigtigt, at børnene oplever succes fra dag 1. Der skal være fokus på mestring frem for præstation.

3. Træningens indhold

Træningen opbygges som en serie af små lege og bør tage ca. en time. Instruktionerne skal helst holdes på et minimum.

Genbrug lege: Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang. Hvis en leg fungerer rigtig godt, så genbrug den! Der er en vis tryghed hos børnene ved det kendte.

Tag gerne tid: SportIdent-tidstagningsudstyr motiverer og er spændende, og børnene synes det er sjovt at "bippe" posterne. Men læg fokus på, hvordan den enkelte forbedrer sig i stedet for at sammenligne med andre.

4. Få budskabet ud

Få noget volumen på træningerne ved at mobilisere så mange familier som muligt, både i opstarten men også sidenhen. I kan f.eks.:

• Tjekke i O-service, om der allerede er medlemmer i aldersgruppen, og skrive en mail til deres forældre
• Hænge flyers op i børnehaver og SFO'er
• Bruge jeres netværk og invitér familier med via den gode, gammeldags mund-til-mund metode
• Reklamere aktivt via Facebook med begivenheder, som deles i grupper og fra klubbens side, samt evt. også som betalte annoncer i lokalområdet

Find endnu flere gode råd samt cases fra klubberne i DOF's udgivelse "Sådan rekrutterer I børnefamilier og laver sjov børnetræning".

For år tilbage opstartede man et nyt træningstilbud for børnefamilier i Odense Orienteringsklub: mini-maxitræning.

Konceptet lever i bedste velgående og har i en årrække tiltrukket og fastholdt nye familier til klubben.

Spørger man i klubben, er der flere forskellige ting, der har gjort mini-maxitræningen til en succes - blandt andet:

• Udpegelsen af en koordinerende træner, som har det store overblik og håndterer til- og frameldinger
• Mund-til-mund rekruttering
• Involvering af forældrene, som deltager sammen med deres børn og skiftes til at tage boller og pålæg med til hygge i klubhuset efter træning

Hør Lisette Christensen fra Odense Orienteringsklub fortælle mere i videoen nedenfor:

Her kan du høre Lisette give en nærmere beskrivelse af, hvad mini-maxitræningen går ud på og hvordan den er organiseret:

Er du børnetræner, eller skal du til at være det?

Danmarks Idrætsforbund anbefaler, at du:

1. Overvejer, hvem du er som træner
2. Kender dine udøveres motivation
3. Skaber plads til at eksperimentere
4. Lægger vægt på et godt socialt miljø
5. Kender dine udøveres forudsætninger

DOF udbyder et kursus som Børnetræner bestående af 4 online moduler og en fysisk uddannelsesdag.

Kurset er både for dig, som ikke har prøvet at være træner før, eller som gerne vil blive endnu skarpere i trænergerningen.

Hør Gry Rosenkilde Christensen, som er børnetræner i Silkeborg OK, fortælle om klubbens børnetræning og om, hvordan de i Silkeborg OK arbejder med at "fastholde" løberne fra minitræning (4-8 år) og videre til børnetræning (9-12 år).

Find masser af konkrete øvelser til jeres træning

I DOF's øvelseskatalog Træning af Børn og Unge Orienteringsløbere (TBU) finder du et stort udvalg af øvelser til børn og unge orienteringsløbere.

Øvelserne er grundigt beskrevet og illustreret med billeder eller video, så du nemt kan lave den helt rigtige træning til den gruppe børn eller unge, du arbejder med.

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb, til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Her finder du masser af gode eksempler og inspiration.

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes, kan vi gøre en forskel.

Gode stævner er helt afgørende i dansk orientering. Det er her, fællesskabet dyrkes, når vi mødes på tværs af klubber og kredse, konkurrerer, udveksler erfaringer og skaber relationer.

Især stævneledere og -kontrollanter har en kernerolle i stævnernes planlægning og afvikling.

Find inspiration og nyttig viden til det næste stævne, du er ansvarlig for, her på siden.

Hvilken rolle har man som stævneleder, og hvad er det godt at være opmærksom på?

Hør Lars Thestrup fra DOF’s Stævne- og reglementsudvalg give en række gode råd til dig, der skal være stævneleder, i videoen nedenfor.

DOF's reglementer for hhv. fod-orientering og mountainbike-orientering beskriver regler og retningslinjer for afvikling af konkurrencer.

Find øvrige dokumenter og vejledninger vedr. stævner på siden her.

Som ny orienteringsløber er det til stævnerne, man opdager, hvor mange gode oplevelser, der venter én udover klubbens egne træninger.

Men det kan være svært at være ny til et stævne, for der er mange rutiner, man ikke kender til og som måske kan virke indforståede.

Klubberne er rigtig gode til at hjælpe nye godt i gang, men som stævnearrangør kan man også hjælpe med til, at nye i sporten får et godt første møde med de større stævner.

I udgivelsen Værd at overveje som stævnearrangør kan du læse en række anbefalinger fra DOF's Klubudvalg, som peger på, hvordan man kan gøre stævnerne til en endnu bedre oplevelse for nye i sporten.

De handler bl.a. om at:

• Gøre det nemt og overskueligt at deltage for en hel familie; indtænk f.eks. fri start og
  muligheder for parløb.
• Sørge for, at al relevant information om stævnet er lettilgængeligt og -forståeligt.
• Overveje, hvordan stævnepladsen kan indrettes, så fællesskabet fremmes og det bliver
  nemmere at finde rundt og gebærde sig for nye deltagere

• Afstande: Jo kortere afstand mellem parkering og stævneplads samt stævneplads og startområde, jo nemmere kan man få løberne i skoven. Det gør det også lettere for deltagerne at få familielogistikken til at gå op for dem, der både skal skygge og løbe selv.

• Banelængder: Hellere lidt for korte end lidt for lange baner. Med for lange baner er der større risiko for, at flere ikke får en god oplevelse og kommer sent i mål.

• Fri start: Man kan overveje at lave "put n' run" startprocedure, hvor der er fri start inden for f.eks. det meste af stævnets åbningstid, i stedet for at tildele den enkelte løber et fast starttidspunkt. Det letter familielogistikken for mange og  giver frihed for dem, der både skal skygge andre og løbe selv. I sidste ende kan det give flere løbere i skoven.

Hør Annette fra Horsens OK fortælle om sine oplevelser til det første stævne, hun var til, i videoen nedenfor.

Forslag til at gøre stævner mere attraktive og tilgængelige for en bredere kreds:

Find vejledninger til stævner

Hvordan er det nu lige med publicering af resultatlister, medajleafgift og klubsamarbejder?
Og hvad er værd at vide som banekontrollant og jury?

DOF har udgivet en række vejledninger til orienteringsstævner, som du kan finde her:

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Find inspiration her:

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes kan vi gøre en forskel.

I orienteringsløb er naturen en del af idrætten – ikke blot en kulisse, som aktiviteten kan foregå i. Naturens foranderlighed er med til at skabe spændende orienteringsløb, som udfordrer deltagerne og giver gode oplevelser med hjem i bagagen.

Det gælder også mødet med skovens beboere: dyrene, som vi i mange år har fået lov at opleve på både nært og fjernt hold, når vi færdes i terrænet. Måske er du heldig at have oplevet hjortevildt, eller du har mødt kvæg og heste i større eller mindre indhegninger, hvor de bidrager til genskabelsen af mangfoldige økosystemer i den danske natur.

Flere og flere steder i naturen kan du møde dyr som heste og kvæg – og i naturnationalparkerne også hjortevildt – i store indhegninger. I statens naturområder, som Naturstyrelsen forvalter, færdes mange orienteringsløbere både på stier og i terrænet, hvor også de græssende dyr foretrækker at være.

Nederst på siden finder du link til Naturstyrelsens hjemmeside, hvor du kan læse mere om græsning som en del af naturindsatserne i statens naturområder.

Det er som udgangspunkt ikke farligt at færdes i områder med græssende dyr. Dyrene interesserer sig generelt ikke for mennesker og vil trække væk, når de hører mennesker i nærheden.

Dansk Orienterings-Forbund har sammen med Naturstyrelsen beskrevet nogle gode råd til, hvordan du som orienteringsløber forholder dig til dyrene.

Dyrene hører oftest dig, før du hører dem og vil trække væk, hvis de har mulighed for det.

Som orienteringsløber kan du opleve at få øje på dyrene i en god afstand, hvor dyrene måske er opmærksomme på dig, men ikke reagerer på dig. Dyr har som mennesker en komfortzone, som du så vidt muligt bør undgå at bevæge dig ind i. Reagerer de på dig, er du kommet ind i deres komfortzone og dermed for tæt på. 

Giv dig selv et øjeblik til at læse dyrene og find en fornuftig vej videre – måske skal du korrigere dit vejvalg en smule.

Moderdyr har et beskyttende instinkt overfor deres unger. Derfor skal du være særligt opmærksom, når du ser unger i terrænet.

Kalve ligger ofte i græsset med en afstand til koen. Nogle gange kan det faktisk være svært at få øje på begge dyr.

Hvis du ser en kalv, der ligger i græsset, kan du orientere dig for at se, hvor moderdyret er – det vil hjælpe dig til at undgå at komme mellem koen og dens kalv.

Naturstyrelsens lokale enheder kan hjælpe dig med information om dyrene i området. De kan f.eks. fortælle dig, om dyrene er reproducerende, dvs. om det er sandsynligt, at der er unger i flokken, og også hvornår de typisk har kalve eller føl.

Som orienteringsløber kan du uforvarende komme til at skræmme et dyr ved pludselig at stå ved siden af det eller lave lyde i skoven, blot fordi du bevæger dig omkring.

Stillestående kvæg, der bliver overraskede, har en reaktionstid, og det kan du udnytte ved at handle. Bevar roen, hvis du pludselig står ved siden af et dyr. Korriger din retning og bevæg dig videre ud af dyrets komfortzone.

God planlægning af løb og baner er allerede en del af orienteringsløbernes almindelige praksis. I planlægningen kortlægges eventuelle områder, hvor færdslen skal begrænses eller undgås, og der tages hensyn til særlige og konkrete forhold, som f.eks. hvis dyrene har unger.

I planlægningen af orienteringsløb i områder med græssende dyr på Naturstyrelsens arealer kan du få svar på mange konkrete spørgsmål om dyrene i dialogen med Naturstyrelsens lokale enhed. Det kan bidrage til en fornuftig plan for tilrettelæggelse af banerne og afvikling af løb, så der er opmærksomhed på forhold, der er særlige for området. Derigennem sikrer vi i fællesskab gode forhold for dyrene og mindsker sandsynligheden for, at der opstår risikable situationer, når orienteringsløbere møder dyr i statens naturområder.

Du kan med fordel orientere dig i den instruktion, der udsendes forud for løbet, for at opnå viden om aktuelle forhold vedr. dyrene.

Har du observeret noget, som dyrenes ejer bør vide?

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside

Sådan færdes du i naturområder med græssende dyr

Til åbne løb og stævner, kan både børn, forældre og bedsteforældre prøve orienteringsløb til samme arrangement, på ruter der passer til alle, med forskellige længder og sværhedsgrader.

I Danmark arrangeres der årligt knap 150 åbne stævner, der optages på forbundets stævnekalender. Disse stævner er åbne for alle medlemmer af klubber under Dansk Orienterings-Forbund. Du behøver ikke at have licens eller medlemskab for at prøve orienteringsløb. Stævnekalenderen er tilgængelig her:

Dansk Orienterings-Forbund er en demokratisk opbygget sammenslutning af 70 klubber med lidt flere end 7.000 medlemmer. Forbundet er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Forbundet er nationalt medlem af Friluftsrådet og internationalt af International Orienteering Federation. På eliteområdet samarbejder vi med Team Danmark, indplaceret som verdensklasseforbund.

Historie - Dansk Orienterings-Forbund blev stiftet i 1950, da orienteringsløberne valgte at træde ud af Dansk Ski- og Orienterings-Forbund, som indtil da havde haft samme organisation. 

Orientering handler om at finde vej med brug af kort og kompas, og du lærer at tage selvstændige beslutninger ud fra hvem du er og hvad du er god til.

Her på siden finder du information og henvisninger, der kan få dig godt i gang med orientering.

Orientering handler om at finde vej ved hjælp af kort og kompas. Et bestemt antal poster er indtegnet på et kort, og udgør en bane. Denne skal gennemføres i den rigtige rækkefølge, og hurtigst muligt. I den traditionelle udgave af orientering anvendes et specialtegnet symbolkort, som det er vist til højre.

Posternes placering er i midten af de violette cirkler på kortet. Trekanten viser start og dobbeltcirklen mål.

Hvordan ser en post ud?

En post på en orienteringsbane er næsten altid markeret med en trekantet "skærm" i let stofmateriale.
Hver side af skærmen er orange og hvid.

Når du har fundet posten, skal den "stemples", enten med en klippetang eller ved hjælp af elektronisk tidtagning. I begge tilfælde er der monteret en kontrolenhed på posten.

Ved kontrol med klippetænger, klipper du i postens felt på kortet. Ved elektronisk kontrol bruger du en medbragt "brik" til at registrere posten med.

Lær at finde vej

I DOF's udgivelse "Lær at finde vej" får du en intro til orienteringssporten og kortlæsning.

Her beskrives også betydningen af kortets farver, signaturer og målestoksforhold.

Læs mere her:

Når du melder dig ind i en orienteringsklub, får du ikke kun adgang til en hel masse løb og træninger året rundt.

Du får også muligheden for hele tiden at dygtiggøre dig og lære mere. Både gennem undervisning ved dygtige trænere og andre erfarne løbere, og ved at sparre med dine øvrige klubkammerater om de oplevelser og erfaringer, I har haft med en bane.

Du lærer hele tiden nyt, og du bliver også en del af fællesskabet omkring sporten.

Signaturerne på kortet kan groft inddeles i fem forskellige farver:

Sort
Ofte menneskeskabt - men også f.eks. sten eller klipper. Stier, veje og hegn er noget af det første, man lærer at orientere efter.

Grøn
Jo tættere skoven er, jo mørkere grøn er kortet. Helt hvid betyder, at skoven er let at løbe gennem, men at der stadig er træer.

Gul
Gult betyder mere eller mindre åbent. Jo mere gult, jo mere åbent, og en fodboldbane er en helt mørkegul firkant. Er der hvide eller grønne prikker i det gule, er der spredt bevoksning.

Blå
Blå betyder vand, som grøfter, åer, søer, brønde osv. Moser kan man ofte passere - med risiko for våde fødder. Hvis en mose, dam eller å ikke kan passeres, er der en sort kant rundt om.

Brun
Landskabet - huller, skrænter, højdekurver. Det, som beskrives med den brune farve, er de sikre og "langtidsholdbare" ting på kortet - men kurver er også noget af det sværeste at lære at orientere efter.

Orienteringskort tegnes efter en international kortnorm, et sæt regler for korttegningen. Det sikrer at kort tegnes ens over hele verden. Kortnormen bestemmer, hvordan kortene skal tegnes og hvilke signaturer, der skal benyttes på kortet. Det er derfor muligt for dig at læse og forstå et orienteringskort uanset hvor i verden du deltager i orientering.

Kort til orientering fås normalt i målestoksforhold 1:7.500, 1:10.000 eller 1:15.000. Det betyder at 1 cm målt på kortet er henholdsvis 75, 100 eller 150 meter i terrænet. Til særlige discipliner som eksempelvis sprint, benyttes kort i målestok 1:3.000 eller 1:4.000.

Kortene udgives og administreres af klubberne efter aftale med korttegnerne. Orienteringskort er beskyttet af lov om ophavsret og må derfor ikke kopieres. Det er muligt at få tilladelse til kopiering ved at kontakte den klub der ejer kortet, og prisen for brug aftales med klubben.

Få svar på dine første spørgsmål

Hvad er orientering?

Til åbne løb og stævner, kan både børn, forældre og bedsteforældre prøve orienteringsløb til samme arrangement, på ruter der passer til alle, med forskellige længder og sværhedsgrader.

I Danmark arrangeres der årligt knap 150 åbne stævner, der optages på forbundets stævnekalender. Disse stævner er åbne for alle medlemmer af klubber under Dansk Orienterings-Forbund. Du behøver ikke at have licens eller medlemskab for at prøve orienteringsløb. Stævnekalenderen er tilgængelig her:

Dansk Orienterings-Forbund er en demokratisk opbygget sammenslutning af 70 klubber med lidt flere end 7.000 medlemmer. Forbundet er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Forbundet er nationalt medlem af Friluftsrådet og internationalt af International Orienteering Federation. På eliteområdet samarbejder vi med Team Danmark, indplaceret som verdensklasseforbund.

Historie - Dansk Orienterings-Forbund blev stiftet i 1950, da orienteringsløberne valgte at træde ud af Dansk Ski- og Orienterings-Forbund, som indtil da havde haft samme organisation. 

Her på siden kan du blive klædt godt på til at deltage i større orienteringsløb og stævner.

Et orienteringsstævne, eller "åbent løb" som det også kaldes, er en større orienteringskonkurrence med deltagere fra flere forskellige klubber. Det kan være divisionsmatcher hvor naboklubber dyster om at skaffe flest point i deres division, regionale eller Danmarksmesterskaber, lokale traditionsfyldte stævner eller andre typer af løb.

Fælles for stævnerne er, at det er her, fællesskabet dyrkes: Udover at konkurrere, mødes man med andre orienteringsløbere til en hyggelig dag med udfordringer i det fri for alle aldre.

Stævnepladsen danner rammen, og ofte vil der være mange forskellige faciliteter opstillet til lejligheden: kiosk, toiletvogne, børnebaner, førstehjælp, måske endda speaker og udvalgte sportsvarer til salg.

Det er orienteringsklubberne, som på skift lægger en enorm frivillig indsats i at arrangere stævner: fra korttegning og banelægning til indhentning af tilladelser og opsætning af stævneplads på dagen.

Påskeløb 2024. Foto: Kell Sønnichsen

DM for klubhold 2022. Foto: Kell Sønnichsen

1. Find et arrangement: I kalenderen på www.o-service.dk finder du en oversigt over alle de kommende løb og stævner i hele Danmark. Herfra linkes der også videre til arrangementernes hjemmesider, hvor du kan finde mere information.

2. Læs indbydelsen: Indbydelsen beskriver alt, hvad der er værd at vide, inden du melder dig til. Hvor og hvornår foregår løbet og hvordan er terrænet? Hvilke baner kan man løbe og hvad koster de? Er der børnebaner og kiosk og kan man løbe en "åben klasse" med fri start?

3. Meld dig til: Hvis du er medlem af en orienteringsklub, har du log-in til medlemssystemet O-service og kan via dette system tilmelde dig alle større løb og stævner. Se mere på siden her. Er du ikke medlem af en orienteringsklub, kan du møde op på dagen og købe en bane i en "åben klasse".

4. Læs instruktionen: Instruktionen offentliggøres på arrangørernes hjemmeside i dagene op til løbet. Den kan indeholde nye detaljer, som det er rart at have læst, inden man står i startboksen.

5. Tag en klubkammerat under armen: Det er altid sjovest at følges med andre, og de erfarne løbere i din klub kan helt sikkert også hjælpe dig med at komme godt i gang, hvis ikke du har været af sted før.

Rigtig god fornøjelse!

I DOF's udgivelse "Værd at vide som deltager" får du en indføring i de regler, der gælder for stævner og konkurrencer i orienteringsløb.

Formålet er at give en kort og præcis introduktion til nye udøvere af sporten.

Læs mere her:

Udstyr til orienteringsløb

Bliv klogere på, hvilket udstyr det kræver at løbe orienteringsløb

Til åbne løb og stævner, kan både børn, forældre og bedsteforældre prøve orienteringsløb til samme arrangement, på ruter der passer til alle, med forskellige længder og sværhedsgrader.

I Danmark arrangeres der årligt knap 150 åbne stævner, der optages på forbundets stævnekalender. Disse stævner er åbne for alle medlemmer af klubber under Dansk Orienterings-Forbund. Du behøver ikke at have licens eller medlemskab for at prøve orienteringsløb. Stævnekalenderen er tilgængelig her:

Dansk Orienterings-Forbund er en demokratisk opbygget sammenslutning af 70 klubber med lidt flere end 7.000 medlemmer. Forbundet er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Forbundet er nationalt medlem af Friluftsrådet og internationalt af International Orienteering Federation. På eliteområdet samarbejder vi med Team Danmark, indplaceret som verdensklasseforbund.

Historie - Dansk Orienterings-Forbund blev stiftet i 1950, da orienteringsløberne valgte at træde ud af Dansk Ski- og Orienterings-Forbund, som indtil da havde haft samme organisation. 

Find inspiration til træningen af de 13-16-årige i klubben.

Hør et eksempel på, hvordan du i klubben kan anvende DOF's TBU-koncept (Træning af Børn og Unge) i praksis.

Ungdomstræner i OK Sorø, Morten Hass, fortalte på et webinar om klubbens erfaringer baseret på TBU – blandt andet i forhold til:

• Oversættelsen fra TBU til Sorøs forenklede model
• Plan for ungetræningen året igennem
• Periodiseringen i ca. 4 ugers perioder med specifikt (teknisk) fokus
• Strukturen for en træningsaften, hhv sommer og vinter
• Det sociale via makkerøvelser, stafetstarter og weekendture til stævner
• Informationskanaler ift. de unge og forældrene

DOF udbyder et kursus som Ungdomstræner bestående af 4 online moduler og en fysisk uddannelsesdag.

Kurset er både for dig, som ikke har prøvet at være træner før, eller som gerne vil blive endnu skarpere i trænergerningen.

Find masser af konkrete øvelser til jeres træning

I DOF's øvelseskatalog Træning af Børn og Unge Orienteringsløbere (TBU) finder du et stort udvalg af øvelser til børn og unge orienteringsløbere.

Øvelserne er grundigt beskrevet og illustreret med billeder eller video, så du nemt kan lave den helt rigtige træning til den gruppe børn eller unge, du arbejder med.

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Find inspiration her:

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes kan vi gøre en forskel.

God klubtræning med fokus på både det sociale og sportslige er afgørende for et et stærkt klubliv.

Find gode råd og inspiration her på siden.

Der er forskellige måder at tilrettelægge klubbens træningstilbud på:

Som "træningsløb": Her møder deltagerne op og løber en bane efter eget valg.

Som "klubtræning": Her vil der ofte være fælles samling og afslutning før og efter selve træningen. Måske indledes træningen med et teoretisk oplæg, eller træningen kan være tilrettelagt efter et bestemt orienteringsteknisk "moment". Træningen består således ikke "kun" i at løbe en bane, men indeholder noget mere orienteringsteknisk.

Uanset hvordan I vælger at tilrettelægge træningen, kan det være en god idé at:

• Sørge for en fælles velkomst og instruktion
• Sørge for en fælles afslutning, eftersnak og evt. forplejning
• Opstille beach flag og hænge poster ud til vejvisning, så I er nemme at finde
• Genbrug kendte og tilgængelige mødesteder, hvis I gerne vil appellere særligt til nye løbere

1. Sammen med klubbens øvrige træning

• Fordelene ved denne model er: Et større træningsmiljø med mere liv; et nemt og trygt skifte fra børne- til ungdomstræning; forældre med flere børn skal kun afsætte én dag i ugen; og der er også et træningstilbud til forældrene.

2. Som et selvstændigt træningstilbud

• Fordelene ved denne model er: Børnene vil kunne overlappe mellem børne- og ungdomstræning og i en periode deltage i begge dele. Børnene behøver ikke følge klubtræningen rundt i forskellige skove, men kan i stedet træne samme sted hver gang og på et fast tidspunkt f.eks. søndag formiddag, så det passer bedre ind i en travl børnefamilies hverdag.

I Horsens OK har man haft succes med at etablere et træningshold for voksne sideløbende med klubbens ungdomstræning.

Til voksentræningen lægges stor vægt på det sociale fællesskab og den enkeltes tekniske/sportslige udvikling. Træningen er et supplement til klubbens weekend-træningsløb, hvor man blot møder op og løber en bane.

Til voksentræningen er der dedikerede trænere, fælles opvarmning, mulighed for at blive skygget og efterfølgende eftersnak om vejvalg mm. Og så er der tilbud til løbere på alle niveauer - også nybegynderne.

Hør Elise og Rikke, to af trænerne på voksenholdet, fortælle om tiltaget og hvorfor det har været en succes, i videoen herunder.

I denne video kan du høre Bjark fra Holbæk OK fortælle, hvordan de gør deres klubtræninger åbne og imødekommende over for nye deltagere.

Det indebærer bl.a. aktiv og velovervejet brug af Facebook, et velfungerende tilmeldingssystem, personlig opfølgning med de nye og ikke mindst et godt klubmiljø, hvor alle starter træningen med at give hånd til hinanden.

Find masser af konkrete øvelser til jeres træning

I DOF's øvelseskatalog Træning af Børn og Unge Orienteringsløbere (TBU) finder du et stort udvalg af øvelser til børn og unge orienteringsløbere.

Øvelserne er grundigt beskrevet og illustreret med billeder eller video, så du nemt kan lave den helt rigtige træning til den gruppe børn eller unge, du arbejder med.

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb, til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Her finder du masser af gode eksempler og inspiration.

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes, kan vi gøre en forskel.

O-service er DOF’s medlemssystem, som bl.a. bruges ved tilmelding til arrangementer.

Her på siden får du et kort overblik over systemets funktioner.

Som medlem af en orienteringsklub under DOF vil du hurtigt komme til at stifte bekendtskab med O-service, som er vores medlemssystem.

I O-service kan du bl.a.:

• Se en kalender med overblik over kommende orienteringsarrangementer
• Tilmelde dig løb og stævner
• Administrere din egen brugerprofil
• Holde øje med din løbskonto for at se, om det er ved at være tid til at indbetale beløb for startafgifter til din klub
• Finde kontaktoplysninger på klubkammerater

Du tilgår O-service via www.o-service.dk. 

I denne video kan du se Keld Gade fra Viborg OK præsentere de mest grundlæggende funktioner i O-service.

Han kommer bl.a. ind på, hvordan du tilmelder dig løb og kurser, hvad kalenderens forskellige ikoner betyder og hvad du kan se i din egen profil.

Find hjælp og manualer i O-service

Når du er logget ind i O-service, kan du via "Hjælp"-funktionen finde svar på mange spørgsmålet om systemet. Du kan også hente en række manualer, som kan hjælpe dig videre.

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb, til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Her finder du masser af gode eksempler og inspiration.

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes, kan vi gøre en forskel.