Skip to main content

Korttegning

Tegning af kort udgør en afgørende del af vores sport, men det kan også være en tidskrævende opgave, der primært appellerer til en dedikeret gruppe entusiaster.

Det skal ikke være uoverskueligt, og derfor har vi samlet information om, hvordan DU skaber eller reviderer kort. Indholdet guider dig gennem organiseringen af arbejdet og introducerer dig for tekniske færdigheder og tips, der vil hjælpe dig godt på vej.

Kom i gang med at tegne orienteringskort

Vi har her på siden samlet indhold for specifikt brugen af OCAD, og hvordan du kommer i gang med at skabe eller revidere et kort.

Kursus A - selvstudie i OCAD

Flemming Nørgaard, som har været forbundets kortkonsulent, har sammensat et kursus som hjælper dig igennem softwareprogrammet OCAD, på letøvet niveau.

Kurset bygger på et informativt slideshow, som du følger ned igennem siden. Hvis du fortsat ikke føler dig helt klædt på til OCAD, kan du også se videokurser med forskellige emner herunder.

Du gennemgår vejledningen fra toppen af siden, til bunden af siden, med slides som udgangspunkt. Slides'ne kan også downloades herunder med tilhørende filer til de opgaver, som inkluderes i kurset. 

Er du helt ny i korttegning og OCAD, kan du med fordel opsøge online kurser eller fysisk undervisning i korttegning, i forbundet eller i din klub.


OCAD videokurser med Kristian Kærsgaard

Kristian Kærsgaard fra OK Sorø har lavet 15 små videokurser, hvor man kan lære om specifikke dele af korttegningsprogrammet ‘OCAD’.

Du kan se en eller flere videoer i rækkefølge fra 1-15 eller i vilkårlig orden.

Kursushæfter på norsk

Det norske orienteringsforbund har udgivet 4 kursushæfter om korttegning med tilhørende øvelser. De kan frit hentes her:


Find inspiration til klubarbejdet

Bliv flere medlemmer

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Find inspiration her:

Gør jeres arrangementer grønnere

Bæredygtige stævner

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes kan vi gøre en forskel.