Skip to main content

Fra skole til klub

Skolereformen giver muligheder for at opbygge et tæt samarbejde med den lokale skole, og dermed få chancen for blandt andet at rekruttere nye medlemmer.

Find inspiration til klubbens skolesamarbejde her på siden.

Hvorfor skolesamarbejde?

Igennem et samarbejde med skoler får I chance for:

  • at rekruttere nye medlemmer, herunder også forældre
  • at synliggøre jeres klub i lokalområdet
  • at inspirere lærerne til at lave orienteringsaktiviteter i skolen
  • at nå børn, som klubben ellers ikke har mulighed for at komme i kontakt med

Hent "Fra skole til klub"-konceptet som PDF her:


Video: Præsentation af Fra skole til klub-konceptet

Hør Astrid Ank Jørgensen, udviklingskonsulent i DOF, præsentere konceptet "Fra skole til klub".

Konceptet handler om at tilrettelægge skolesamarbejder på en måde, der kan give nye medlemmer til klubben, skabe lokal synlighed, nå ud til nye børn og inspirere lærerne til at lave orienteringsaktiviteter i skolen.


Fra skole til klub

En how to-guide

A: Fundamentet – Klubben

  • Skab et inspirerende og udviklende klubmiljø
  • Dygtige, uddannede og engagerede trænere,
  • Den gode velkomst. Brug tid på at fortælle forældre om klubben og sporten
  • Inspirerende og sikker træning (TBU-håndbogen)
  • Implicit tilgang (stil spørgsmål)
  • Involvere forældre i klubben
  • Faciliteter og materiale i topform

VIDEO: Om at tage imod nye medlemmer

VIDEO: formidling af den store historie

B: Forberedelse

  • Find den/de rigtige skole(r) for jer at samarbejde med.
  • Vær realistiske omkring, hvad I kan overkomme.
  • Snak igennem, hvad I kan, hvilke aktiviteter I gerne vil lave og for hvilke målgrupper – derudover ikke mindst hvor meget I kan lave (antal gange eller antal uger i forløb).
  • Hav frivillige klar- find personer, der har de rette kompetencer til at indgå i skolen.

Lav eventuelt en målsætning for de aktiviteter, som I vil samarbejde med skoler og SFO om. Læring er et vigtigt aspekt for skolerne – det skal være relevant for eleverne.

C: Kontakt

  • Find den rigtige indgang til kommunen/skolen – find de(n) rigtige kontaktperson(er).
  • Sørg for at snakke igennem, hvilke forventninger skolen har, og I har.
  • Lav klare aftaler omkring de aktiviteter, I skal lave.
  • Evaluer jeres samarbejde med skolen årligt

VIDEO: Involvering af kommunale aktører

D: Forløbet

God orienteringsaktivitet – kræver forberedelse, viden og kompetence. Lærerne har i bedste fald lidt viden – men ingen tid til forberedelse og meget begrænsede kompetencer. Det er væsentligt bedre at man selv står for at planlægge og afholde aktiviteter i samarbejde med skolerne – lidt efter devicen:

Skolerne stiller “børn” og undervisnings/SFO-tid til rådighed, orienteringsklubben klarer alt det andet.

VIDEO: Rekruttering gennem forløb

VIDEO: Åben Skole

E: Hjælp

  • Brug jeres lokale Idrætsråd/Idrætssamvirke til ideudvikling
  • Find naboidrætter, som I kan samarbejde med omkring aktiviteter, og husk at koordinere jeres indsatser med jeres naboklubber.

Brug DOFs udviklingskonsulenter til rådgivning og hjælp.


Video: Klubbernes erfaringer med skoleforløb

Holbæk OK, OK Gorm Jelling og Horsens OK har været med til at teste DOF's Fra skole til klub-koncept for at blive klogere på, hvordan man kan bruge forløb med orienteringsaktiviteter i skolen til bl.a. at tiltrække nye medlemmer til klubben.

Hør deres erfaringer i videoen her.

Find inspiration til klubbens Skole-OL lokalstævner

Hvert år afholder mange orienteringsklubber lokalstævner for skolebørn i forbindelse med Skole-OL.

Find inspiration til arbejdet her:

Kontakt

Har du spørgsmål til klubbens involvering i skole-OL og skolesamarbejder, så kontakt udviklingskonsulent Nina Hoffmann:


Husk de 4 F'er

Hør ungdomsforsker Søren Østergaard opsummere fire væsentlige ting, man bør lægge vægt på i skolesamarbejdet, hvis det skal give medlemmer til klubben: Færdigheder, forløb, formidling og forældre.

Find masser af konkrete øvelser til jeres træning

I DOF's øvelseskatalog Træning af Børn og Unge Orienteringsløbere (TBU) finder du et stort udvalg af øvelser til børn og unge orienteringsløbere.

Øvelserne er grundigt beskrevet og illustreret med billeder eller video, så du nemt kan lave den helt rigtige træning til den gruppe børn eller unge, du arbejder med.


Find inspiration til klubarbejdet

Bliv flere medlemmer

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Find inspiration her:

Gør jeres arrangementer grønnere

Bæredygtige stævner

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes kan vi gøre en forskel.