GENOPSLAG: TC Sjælland søger ny træner
TC Sjælland søger ny(e) træner(e) til at inspirere og træne fremtidens talenter
Vores nuværende trænere Masha og Rune har efter mange års fantastisk indsats valgt at sige tak for denne gang med årets udgang. De har trænet og coachet en stor del af nutidens store stjerner i dansk orientering på deres vej mod toppen. Nu kan det blive din tur til at inspirere, træne og vejlede det næste kuld af talenter med udgangspunkt i TBU-konceptet.
Din primære opgave vil være at afvikle træning 40 onsdage med vægt på oplæg, instruktion og opfølgning på træningen. Hertil vil du være med til at fastholde/skabe en velfungerende social ramme omkring et træningsmiljø med høj teknisk kvalitet.
Du/I skal sammen med de personlige trænere rådgive og vejlede løberne, og du vil naturligt være i dialog med klubberne og U18-landsholdstræneren.
Vi tilbyder:
- Et spændende miljø med stor mulighed for udvikling af både løbernes og egne kompetencer
- En hjælper/forældregruppe/klubber, der kan hjælpe med praktiske opgaver, f.eks. udsætning og indsamling af poster
- Sparring fra DOF's U18-landstræner og talentansvarlige ifh. til træning og planlægning
- Kurser og videreuddannelse i trænergerningen
- Løn/betaling af omkostninger efter aftale
- Jobbet kan meget gerne udføres af et team
Vi forventer du/I har et højt fagligt niveau, gerne uddannet som diplomtræner niveau 2 eller anden relevant erfaring med træning og orienteringsløb. Du/I er selvstændige og engagerede, og du/I kan gå forrest og vise vejen. Du kan bringe god energi, godt humør og lyst til mere orientering til dine løbere. Har du interesse I at blive inddraget i arbejdet med forbundets U18-gruppe er det også en mulighed. Vi håber, at du kan starte som TC-træner fra begyndelsen af det nye år.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
TC-styregruppemedlem, John Søndergård, 4188 9504,
DOF's Sportschef, Anders Bachhausen, 61783576,
Hvis du føler at denne trænergerning passer på dig, så send dit cv og en kortfattet motivation til