Skip to main content

DOF modtager DIF-støtte til dækning af corona-underskud

| Nyheder 2020

Tema post

Dansk Orienterings-Forbund har søgt Danmarks Idrætsforbund – og modtaget 200.000 kroner fra initiativpuljen, der skal bidrage til dækningen af det forventede underskud på forbundets regnskab i 2020.

Ligesom de fleste af landets klubber har også forbundet oplevet en markant nedgang i indtægterne i år. De mange aflyste aktiviteter i 2020 betyder, at forbundet har modtaget langt færre løbsafgifter, der er én af DOFs væsentligste indtægtskilder.

DOF er meget taknemmelig for støtten, der er en betydelig økonomisk håndsrækning. Og som alle andre i Orienterings-Danmark håber vi, at det kommende år byder på langt færre corona-aflysninger.