Skal du starte på en gymnasial uddannelse?
Løbere på gymnasiale uddannelser har mulighed for at søge om sportslig godkendelse hos Team Danmark til mere fleksible betingelser for eliteidræt under uddannelsen. Sportlig godkendelse giver adgang til 4-årige forløb, og giver derved ekstra tid til træning og restitution, mulighed for at flytte eksamener, større accept af fravær pga. eliteidræt, samt mulighed for supplerende undervisning. 3-årige Team Danmark forløb findes også, men rummer ikke den samme mulighed for træning og restitution i normal skoletid.
Dansk Orienterings-Forbund arbejder for at skabe optimale rammer for at kombinere eliteidræt og uddannelse på gymnasialt og videregående niveau. DOF opfordrer derfor unge talenter til at søge godkendelse til 4-årige Team Danmark-forløb, og gerne i dedikerede eliteidrætsklasser såfremt dette er muligt. 4-årige Team Danmark-forløb og dedikerede eliteklasser giver bedre og mere fleksible muligheder for at kombinere en gymnasial uddannelse med eliteidræt.
Team Danmark-godkendelse på gymnasiale uddannelser skal udnyttes til at skabe større udvikling hos talentfulde løbere, og Dansk Orienterings-Forbund er derfor forpligtet til at sikre at kun motiverede talenter godkendes til Team Danmark-forløb. Der er derfor opstillet en række kriterier for godkendelse, og alle kriterier forventes opfyldt for at løbere kan godkendes.
Kriterier:
- Udtagelse til Ungdoms-EM (EYOC) – eller anden dokumenteret indsats svarende til de nationalt bedste løbere over det seneste år. Særlig vægt lægges på data fra forbundets online-træningsdagbog.
- Aktiv og fast deltager ved TC-træning
- Indsendt interessetilkendegivelse til juniorlandsholdet
- En korrekt udfyldt ansøgning til Team Danmark
Team Danmark indbyder i samarbejde med elitekommunerne Odense, Aarhus, Roskilde, Aalborg, Holstebro og Esbjerg til informationsmøder om ungdomsuddannelse og elitesport. Se invitation i nedenstående link.
- Roskilde d. 25. november
- Aarhus d. 27. november
- Aalborg d. 2. december
- Esbjerg d. 3. december
- Herning d. 4. december
- Lyngby d. 5. december
- Odense d. 10. december
Link til online ansøgningsskema til sportslig godkendelse kan findes på www.teamdanmark.dk
Ansøgningsfristen er den 10. januar 2020 og Team Danmark udsender svar senest den 6. februar 2020.
Link til oversigt over Team Danmark uddannelsespartnere: http://teamdanmark.dk/Eksperter/Karriere-og-uddannelse/Articles%20Folder-erhvervskarriere/Uddannelsespartnere.aspx
Link til invitation til informationsmøder: https://do-f.dk/images/landshold/Dokumenter/07748_-_Ungdomsuddannelser_infomateriale_-_Team_Danmark.pdf
Yderligere information kan fås ved henvendelse til DOFs Talentudviklingsansvarlige:
Rasmus Folino
Mob: 30 70 82 41
E-mail: