Opdateret: Tak for alle jeres stemmer - afstemningen er nu lukket. Hvem der løber med hæderen afsløres på repræsentantskabsmødet d. 2. marts i Middelfart og her på DOF's hjemmeside.
Efter endnu et fantastisk år for dansk orientering med tre VM-medaljer, er vi atter nået til kåringen af Årets O-løber 2018. Vi har som altid udvalgt et antal løbere, som på forskellig vis har gjort sig bemærket – og som alle var med på podiet mindst en gang ved VM. Vi skal bruge din stemme senest d. 1. februar, og vi trækker lod blandt deltagerne om et gavekort.