Vores syvdobbelte verdensmester Maja Alm var jo blandt de nominerede til Kulturministerens Idrætspris, der blev uddelt mandag aften. Med Maja til uddelingen var også sportschef Lars Lindstrøm, landsholdsløber Amanda Falck Weber og DOF's direktør Kenneth Mikkelsen.
Priskomiteen valgte at tildele prisen til Karl Vilhelm Nielsen, der i en menneskealder har arbejdet for parasporten i Danmark. Det er bare at ønske vinderen tillykke med anerkendelsen af hans store arbejde for para-idrætten.
Det er vanskeligt at sammenligne så forskellige indsatser, men vi kan fortsat være lige stolte over at have en verdensklasseatlet som Maja i Dansk Orienterings-Forbund. Hvis du ikke fik set videoen med Maja, så kan du fortsat se den her:
Vinteren er jo prisuddelingstid og Maja er fortsat blandt de nominerede til Årets Sportsnavn, der uddeles lige efter nytår.
Og så skal vi da heller ikke glemme at nævne, at Maja jo på ingen måde ligger på den lade side. I weekenden løb Maja en imponerende 18. plads hjem ved EM i Cross. Der var blot en svensk og en norsk deltager foran Maja, der altså flot fortsatte stilen fra 4. pladsen ved NM Cross for nogle uger siden. I EM Cross vandt danske Anna Emilie Møller i øvrigt U23-klassen. Det var den første danske EM cross sejr siden Carsten Jørgensen vandt i 1997.