
Publikumssprinten i Christiansfeld, der løbes søndag umiddelbart efter Euromeeting-konkurrencen, er samtidig sidste afdeling af Sprintcuppen.
Det markeres med præmieoverrækkelse for resultaterne i den samlede turnering, der har debut her i 2018.
DOF's formand Walther Rahbek står for uddelingen af præmier søndag eftermiddag, når publikumssprinten er løbet færdig. Den har efter planen første start kl. 13.
Du kan blive opdateret på stillingen i Sprintcuppen under DOF's Ranglister og læse mere om konkurrencen i Christiansfeld her.
Foto: Kell Sønnichsen