Der er flotte VM-plakater og autografer, når DOF fejrer landsholdet på lørdag.
Det er næppe undsluppet mange danske orienteringsløberes opmærksomhed, at landsholdet endnu en gang leverede en verdensklassepræstation ved det nyligt overståede VM i Sverige.
Hele tre gange blev det til dansk medalje, to af guld på sprintdistancerne og en sølvmedalje på stafetten.
Det vil forbundet gerne markere og fejre i forbindelse med danmarksmesterskaberne på mellemdistancen nu på lørdag d. 3. september i Mols Bjerge.
Her deler landsholdsløberne gratis VM-plakater ud og er også klar med autograf-pennen umiddelbart inden DM-medaljeoverrækkelsen lørdag eftermiddag.
http://okpan.dk/dm2016/index.html