Skip to main content

VM: Fire danskere i sprintfinalerne

| Administrator | Nyheder 2016

De danske løbere viste god fart med to heatsejre i kvalifikationen

Der var ingen slinger i valsen, da Cecilie Klysner og Maja Alm som de første danske løbere tog hul på VM i Sverige med sprintkvalifikationen lørdag formiddag.

Maja Alm blev nummer tre - 12 sekunder efter heatvinder Sari Anttonen fra Finland, mens Cecilie Klysner ligefrem vandt sit heat.

- Det var vigtigt for mig at komme i finalen, og nu glæder jeg mig til at løbe med alt hvad jeg har. Jeg bliver helt sikkert nervøs op til finalen, så det bliver spændende, siger Maja Alm.

Hos mændenene gjorde Tue Lassen Cecilie kunsten efter med en heatsejr - og Andreas Boesen checkede også sikkert ind i finalen med en tredjeplads.

VM-debutanten Magnus Dewett løb en flot kvalifikation, men måtte nøjes med en 18. plads i heatet - ærgerlige 9 sekunder fra finalen.

De 15 bedste i hvert af de tre heat hos både mænd og kvinder booker billet til finalen.

Kvindernes finale begynder 15.40 - og mændenes følger umiddelbart efter 16.45. Begge kan følges via livestream på dr.dk.

Link til resultater herunder:

http://liveresults.woc2016.se/followfull.php?lang=en&comp=11815