WUOC2016-Mellemdistance
19.plads til Edsen
Jakob Edsen blev i dag nr.19. på herrernes Mellemdistance til WUOC i Ungarn.
Jakob brugte 37.42 for de 5,6km og var 4.32 efter vinderen Oskar Sjöberg, der brugte 34.11.
Top-6 var alle fra Sverige og Tjekkiet hos herrerne.
Mikkel Sørensen løb de 5,6km på 41.04 og blev nr.46., men nok så interessant så slog han lige netop den britiske sprintstjerne Kristoøian Jones med 18 sekunder.
Magnus Dewett stod over på Mellemdistancen.
Caroline Gjøtterup blev nr.37. og var 9.44 efter Lillian Forsgreen, SWE, der sikrede den anden svenske sejr på Mellemdistance.
Jakob udtaler om sit løb: "Jeg løber sikkert og stabilt hele vejen rundt og tager mig tiden til at læse strækket helt ind i posten. Taber lidt tid på ikke at være offensiv nok igennem tætheder og andet.
Dummer mig til post 22, fordi jeg blot tænker at nu skal jeg bare hjem og glemmer at kigge ordentligt på kortet. Drøner ind i indhegningen og løber øst langs med hegnet. Stopper op og vender rundt og løber ud af indhegningen igen for så at løbe den lange vej helt højre om indhegningen. En dum fejl fordi jeg ikke holder 100% fokus hele vejen til målstregen.
Bortset fra fejlen til post 22. er jeg rigtig godt tilfreds med den tekniske udførsel og løbet som helhed. Må erkende at hvis jeg skal højere op så skal jeg være mere offensiv igennem terrænet."
Det er endnu ikke lykkedes mig at få yderligere kommentarer om dagens løb.
I morgen løbes sidste konkurrence, som er stafet. Rasmus Folino oplyser, at det danske herrehold løber i følgende rækkefølge: Jakob, Magnus og Mikkel.
Caroline løber førstetur på et mixhold med en tysker og en ukrainer.
Til denne 'historie' har jeg nu den sidste halve time prøvet at uploade to fotos ....!!!
http://WUOC2016.hu