Studenter-VM i Ungarn
Landstræner Lars Lindstrøm har udtaget et dansk landshold til Studenter-VM (WUOC), der afholdes hvert andet år. Dette år foregår løbet i Miskolc, Ungarn.
Det danske hold består af tre herrer, Magnus Dewett,Snab, Mikkel Sørensen, Melfar og Jakob Edsen, Aarhus 1900, samt en enkelt dameløber Caroline Gjøtterup, Faaborg.
Ledere på turen er Rasmus Folino og Emma Klingenberg.
Programmet til WUOC er som til et 'rigtigt' VM (WOC) med Sprint, Lang, Mix-Sprintstafet, Mellem og Stafet.
I dag lørdag er der åbningsceremoni og prøveløb.
Søndag er der Sprint, mandag er det Lang, tirsdag eftermiddag er det tid til Mix-Sprntstafet, onsdag er der Mellemdistance og torsdag afvikles stafetten inden hjemrejsen fredag.
Via http://www.wuoc2016.hu/index.php/en/ er der masser af info. De ungarnske VM-arrangører har virkelig lagt sig i selen for at arrangere et mesterskab, hvor fremtidens WOC-løbere får prøvet et seriøst mesterskab.
Det danske hold er udover WOC-løberen Magnus uden WOC-deltagere. Det svenske hold stiller også med en enkelt WC-løber, unge Sara Hagström, der bruger dette mesterskab til opkøring mod WOC i Strömstad. Både Magnus og Sara er førsteårsseniorer og kan godt bruge noget mesterskabserfaring.
En ting skulle være sikkert: 'Det bliver varmt i Miskolc !'
Tilbage i 1986 blev der arrangeret WUOC i samme område, som dengang bød på krævende kuperede baner i stor varme.
http://www.wuoc2016.hu/index.php/en/