PLOT - et lys forude
Bjark Bo Christensen, Holbæk Orienteringsklub fortæller:
Tilbage i april 2015 skete der noget nyt og yderst usædvanligt i Holbæk Orienteringsklub. Vi havde hen over vinteren fået uddannet en af vores ungdomsløbere Peter som træner, og valgt for første gang at have træningstilbud specifikt til børn og unge.
Klubbens ”egne” børn deltog og alle var glade, men så pludselig kom der en mail: ”Min datter vil gerne prøve at løbe orienteringsløb.” Klubbens første uledsagede barn :-)
Det gav blod på tanden. Vi fik mere og mere styr på tilbuddet til segmentet under nærmest voksen. Desværre gik vi den mørke tid i møde, hvor vi i klubben sædvanligvis kun deltager i en fælles træningsturnering (VTR). Hvad så med
vores nye ungdomsløber? Kunne vi holde fast i hende?
I træningsudvalget drøftede vi derfor, om vi skulle forsøge os med orienteringstræning med pandelamper for børn og unge. PandeLampe Orientering Træning PLOT.
En idé var født....
Læs nedenfor hele historien om, hvordan Holbæk Orienteringsklub har øget medlemstallet med 10% i løbet af den forgangne vinter.
http://buu.do-f.dk/log/subpages/PLOT_Holbaek.pdf