Det er i den kommende weekend, ved Nordjysk 2-Dages 2016, at løberne kan samle de første ranglistepoint i klasserne HD-12A, HD-14A og HD-16A.
Beskrivelsen af ranglisten, findes på samme side som de kendte ranglister for senior, junior og MTBO nemlig på www.do-f.dk/elite/ranking.html, så det er her du kan se hvilke regler der er gældende for UngdomsCup 2016.
Når du vil følge den aktuelle stilling i de 6 klasser som UngdomsCup består af, så foregår det på www.do-f.dk/elite/ungdomscup.html, det er også på denne side at du kan se hvilke løb der indgår i UngdomsCup 2016.
Som du kunne læse i februar nyhedsbrevet fra Børn & Unge, så arbejder vi på at finde en sponsor til den nye rangliste. Her tæt på starten er det desværre ikke lykkedes, så det bliver ikke muligt at præmierer vinderne i de enkelte afdelinger i 2016.
Der er i alt afsat kr. 10.000,- til præmiering af vindere (samt 2. og 3. pladser) i den samlede UngdomsCup 2016, denne hædring vil finde sted ved KUM festen lørdag den 5. november 2016.
Det er håbet, at i vil tage godt imod dette nye tilbud, hvor også de yngre løbere får mulighed for at konkurrere mod hinanden gennem hele året.
indsendt af Henrik Poulsen