Skip to main content

JEC2015 i Bad Harzburg, Tyskland

| Administrator | Nyheder 2015

Josefine & Miri holdt den danske fane højt


Ovenpå sidste års triumfer til JEC2014 i et meget fladt og hurtigløbet terræn i Belgien skulle juniorerne i år denne weekend til Harzen, nærmere bestemt Bad Harzburg, hvor der i 2012 blev løbet veteranverdensmesterskaber.

De udtagne unge danske løbere i H/D18 og H/D20 var følgende:


Björn Cederberg, Tisvilde Hegn OK
Carl Emil Schøier Kovsted, Tisvilde Hegn OK
Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK
Laurits Bidstrup Møller, Silkeborg OK
Magnus Dewett, OK Snab
Magnus Maag, Søllerød OK
Rune Østergaard, Søllerød OK

Line Cederberg, Tisvilde Hegn OK
Mathilde Nørgård Kracht, Tisvilde Hegn OK
Amanda Falck Weber, Tisvilde Hegn OK
Astrid Maag, Søllerød OK
Miri Thrane Ødum, OK Øst Birkerød
Caroline Finderup, OK Pan
Caroline Gjøtterup, Faaborg OK
Joséfine Lind, OK Gorm


Ledere
Jeppe Ruud, Emil Thorsen, Masha Semak og Søren S. Larsen

Lederne opstillede følgende målsætning:
"Vi tager til JEC for at præstere! Vi tager derned for at I kan vise jeres høje niveau frem og vise at I ikke træner hårdt kun for sjov. Det bliver en lille kompakt tur med afgang dagen før første konkurrence. Det er derfor vigtigt at I er omstillingsklar, og hjemmefra har tænkt over hvordan I vil gribe de forskellige distancer an. Studér kortene grundigt og find ud af hvor udfordringerne findes, og tænk over løsninger til de udfordringer."



Især Josefine Lind & Miri Thrane Ødum fulgte op på dette.

Miri opnåede en tredjeplads i fredagens sprint blot 0.08 fra guld og en femteplads på lørdagens Lang 4.10 efter guldet, som Sara Hagstrøm her tog. I dag løb Miri damernes førstehold på sidsteturen holdet ind på en Top-10-plads som nr.9. 3.51 fra førstepladsen.

Josefine opnåede i D18 på Lang en andenplads 2.14 efter det store Schweiziske håb Simona Aebersold (Christians datter), og på sprinten blev Josefine nr.4. 1.22 efter Simona, men blot 0.13 fra sølvet.

Astrid Maag opnåede i D18-sprinten en Top-10-placering som nr.8. yderligere 24 sekunder efter Josefine.

Blandt drengene var der ingen Top-10-placeringer, og det bedste herrestafethold blev nr.13. blot 4.54 efter, selvom Bjørn Cederberg på andenturen løb førsteholdet op på en 5.plads.



Kort og resultater kan findes på http://www.jec2015.de/en/results



Jeg har foreløbig ikke opsnuset fotos af de danske juniorer, hvoraf flere nu fortsætter til Engadin i Schweiz til fortræningslejr til JWOC2016 i St. Moritz.

http://www.jec2015.de/en/results