Skip to main content

Internationalt konsulentkursus i Danmark

| Administrator | Nyheder 2015

Måske det er noget for dig?

Danmark gør sig gældende internationalt i disse år. Naturligvis mest markant med landsholdets enestående resultater og tildelingen af WMOC i 2018. Men nu har vi også fået lov til at arrangere et af IOFs konsulentkurser, det såkaldte ”Event Advisers Clinic”

IOF stiller krav om, at der skal være uddannede konsulenter (såkaldte ”Event Advisers”) ved alle WRE-løb, samt internationale mesterskaber. Event Advisers uddannes ved de såkaldte Clinics og for første gang i mange år afholdes en Clinic i Danmark, nærmere bestemt sammen med Danish Spring 2016. Da nogle af de eksisterende danske Event Advisers har annonceret, at de ikke fortsætter længe endnu og da IOF og DOF meget gerne vil have flere danske Event Advisers, vil vi hermed opfordre interesserede til at melde sig. Derudover er det fra gruppen af Event Advisers, at IOF rekrutterer Senior Event Advisers, der er de konsulenter, som sikrer kvaliteten af IOFs mesterskaber og World Cup løb.

Hvis du overvejer at deltage, så er det en fordel, hvis du har erfaring som banelægger, banekontrollant, stævneleder eller stævnekontrollant fra danske løb, men det vigtigste er interessen for at være med til at gøre de store stævner endnu bedre.

Nedenfor finder du nogle praktiske oplysninger om ”Clinic”-en.

Tid
Start: Fredag den 18. marts 2016 kl. 17:00
Slut: Lørdag den 19. marts 2016 ca. kl. 21:00

Sted
Danhostel Hillerød Vandrerhjem, Lejrskolevej 4, Hillerød, Denmark

Indhold (bl.a.)
IOFs struktur, IOF konkurrencetyper, orientering som publikumssport, IOFs Event adviser system, Rollen som Event Aviser, IOFs konkurrenceregler, IOFs ranglistesystem, postplaceringer – øvelse i terræn, Juryens rolle, vigtige dokumenter

Undervisere
Áron Less og Unni Strand Karlsen, IOF Foot Orienteering Commission

Tilmeldingsgebyr
1.250 kr. Betalingen dækker deltagelse i kursus, samt forplejning fra og med middag fredag aften til og med middag lørdag aften, dog ikke frokost lørdag, der kan købes ved Danish Spring. Betaling dækker ikke overnatning og heller ikke eventuel deltagelse i Danish Spring

Du har mulighed for at søge om tilskud fra DOF. Hvis du ønsker at søge om det, så skriv det i tilmeldingen, så vil du få en tilbagemelding om, hvorvidt det er muligt. Jo tidligere du melder dig, des større er chancen for at få tilskud.

Samtidig med tilbagemeldingen vil du få besked om, hvortil og hvornår deltagergebyret skal betales.

Tilmelding:
Via e-mail til Finn Blom Christensen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Angiv navn, mailadresse, mobiltelefonnummer, samt kort beskrivelse af din erfaring som banelægger, banekontrollant, stævneleder eller stævnekontrollant.

Tilmeldingsfrist
Hvis du vil ønsker at være sikker på at kunne overnatte på kursusstedet, skal du tilmelde dig senest 1. december 2015.
Ønsker du selv at sørge for overnatning, er tilmeldingsfristen 1. marts 2016

Overnatning
Ved tilmelding inden 1. december 2015, vil overnatning kunne bestilles sammen med tilmeldingen. Kontakt Finn om vilkårene for dette, hvis du er interesseret. Se også den internationale indbydelse via linket nedenfor, hvor du finder flere informationer om overnatning.

Spørgsmål
Kan rettes til Finn

Andet
Clinic-en gennemføres på engelsk.

Det er muligt at deltage i Clinic’en og samtidig deltage i alle tre konkurrencer ved Danish Spring 2016

http://orienteering.org/do-you-want-better-quality-at-iof-events/