Björn og Line Cederberg er udtaget til juniorlandsholdet i henholdsvis U20 og U18 gruppen. Begge løbere repræsenterer Tisvilde Hegn OK og har gået/går på orienteringsgymnasiet i Eksjö.
Björn og Line har siden indsendelse af interessetilkendegivelse i november været inviteret med på juniorlandsholdets samlinger som wildcardløber. Med den udvikling, resultater og tilgang til elitesport løberne har vist over de forløbne måneder, har de altså fået tilbudt en fast plads i landsholdsgruppen.
Simon Thrane Hansen har grundet længere tids skader valgt at træde ud af landsholdsgruppen.
Spørgsmål besvares gerne af Emil på tlf: 5184 4233