Skip to main content

Låge nr 14: MBTO Camp

| Administrator | Nyheder 2014

Mountainbike Orienterings Campen der foregår i Thy i perioden 15-19. april 2015 har valgt Hanstholm camping som stævnecenter. På Hanstholm camping er der mange faciliteter, som kan være med til at gøre opholdet rart for rytterne og det er selvfølgeligt muligt at booke både hytter og campingvogne som overnatning.
 
Campen starter onsdag den 15. april med et natløb i Vester Thorup plantage, hvor rytterne nok skal få deres sag for med både skov og by orientering. Efter natløbet er der den 16. april lagt op til en ægte langdistance i Nystrup plantage, hvor der kun er kørt MTBO Camp en gang før og det var på almindeligt o-kort. Efter Nystrup er der træning i Tvorup plantage, hvor teknikken kan pudses af inden en lang dag er færdig og rytterne kan køre hjem for at slappe af. Den 17. april skal rytterne køre en mellem distance i Vandet fra morgenen af og efter en velfortjent middag kan de træne teknik få kilometer der fra i Vilsbøl plantage.
Den 18 APR foregår hele dagen i Tved plantage. Tved plantage blev også brugt for 4 år siden da campen havde Skive kaserne som stævneceneter.
Alle plantagerne er kendetegnet ved masser af stier, som gør orienteringen svær, så rytterne kan se frem til en teknisk svær camp.
Sidst men ikke mindst, så slutter campen af med den ultra lange distance den 19. april. Her får rytterne mulighed for at presse de sidste kræfter ud af benene inden turen går hjem over.
 
Vi som arrangører ønsker jer alle sammen en god jul og håber vi ses til campen næste år.
Idrætsforeningen Flyvestation Karup (IFK)
  
Indsendt af Jørn Svensen på vegne af Idrætsforeningen Flyvestation Karup (IFK)