På mindre end fem dage fik vi fundet de fem hurtige klubber, som får et komplet ’Find vej i skolen’ projekt.
De fem klubber som får poster, skilte og kort til glæde for deres lokale skoler, fordeler sig på to i Nordkredsen: Århus 1900 og Herning OK, to i Sydkredsen: OK HTF og Fåborg OK og en i Østkredsen: FIF Hillerød, Orientering.
Det var en hurtig beslutning fra Nordea-fonden og Aktiv Rundt i Danmarks side, der muliggjorde tilbuddet om at byde ind på et ’Find vej i Skolen’ projekt, som skal indvies inden udgangen af november.
Vi er meget imponerede over Dansk Orienterings-Forbunds klubber og deres handlekraft og initiativ. Vi håber, at I vil arbejde videre med de projektideer, som ikke nåede med i denne omgang.
1. november er der frist for ansøgninger til Tips- og lottomidler til friluftslivet i Friluftsrådet, som er en oplagt pulje at søge. Læs mere på Friluftsrådets hjemmeside her: http://www.friluftsraadet.dk/indhold/tilskud-til-friluftsliv.aspx
Nordea-fonden har også en lokal pulje, som kan søges gennem den lokale Nordea-filial. Læs mere om deres lokale støttemuligheder her: http://nordea-fonden.dk/ansog-om-stotte-til-et-mindre-og-lokalt-projekt
Tak for jeres input og fortsat god arbejdslyst.