Forårsstemning i junioreliten
Af Charlotte Thrane
”Det er enormt spændende og udfordrende at få lov at udvikle nogle unge mennesker som brænder for at blive bedst i verden mere end noget andet. Der er god stemning, når vi er af sted, løberne kender hinanden godt, og der er plads til at have vilde drømme!” Så klart udtrykker juniorelitetræner, Jeppe Ruud, sin begejstring i et interview efter forårssamlingen i weekenden.
Hvad laver junioreliten i Kristiansand i marts måned?
Kristiansand er som Göteborg, kun få timer og en lille sejltur væk fra Danmark. Området byder på udfordringer, som hverken på den løbs- eller orienteringstekniske side kan matches herhjemme. Vi arbejder stort set med de samme ting i udlandet som herhjemme, men i et område som Kristiansand kan løbernes basisfærdigheder hurtigt sættes på prøve. Noget så basalt som at planlægge, hvad man vil gøre på et stræk er ikke længere overstået ved et hurtigt kig på kortet og så løbe af sted og håbe på det bedste. Hvis vi skal være effektive i mere teknisk krævende terræner, må basisfærdighederne og rutinerne sidde helt ude i fingerspidserne; evnen til at tolke både kort og terræn må skærpes og blive afkodet hurtigere.
Vi fik også trænet flere distancespecifikke træninger, hvor vejvalgsproblematikker og vigtigheden af at se bredt på stregen blev understreget i Jegersbergs klippefyldte terræn. Som prikken over i’et fik vi testet evnerne mod blandt andet tidligere verdensmester på mellemdistance Holger Hott og en verdensklasseløber som Hans Gunnar Omdal på en meget krævende mellemdistance, hvor vi løb med elektronisk tidstagning.
Du står nu i dit andet år som juniortræner - fik du nogle "øjenåbnere" i dit arbejde med løbertruppen sidste år, som har indflydelse på, hvordan I vil fokusere indsatsen i år?
Stort set har vores juniorløbere et højt teknisk niveau og er både analytiske og rationelle, når de løber. Min største øjenåbner kom nok i forhold til, hvor vigtigt det er for løberne at kunne udnytte det høje tekniske niveau, de har, når det kommer til konkurrencer og specielt de større mesterskaber. Det handler om stresshåndtering og at kunne opnå det rigtige spændingsniveau, når der opstår et præstationspres både fra dem selv og andre.
En anden ting jeg oplevede, da jeg trådte ind i gruppen for et år siden var antallet af løbere som var halv- og helskadede og ikke løb specielt meget. Det var noget vi i trænergruppen satte et større fokus på, som også forsætter i år. Der skal løbes meget mere, og det er noget både vi og løberne arbejder på!
Er der nogle gennemgående temaer, som alle specifikt skal arbejde med i 2014 eller har I en flok meget forskellige løbere, der skal arbejde med hver deres elementer i deres talentudvikling?
Generelt har vi det primære fokus at løberne skal kunne mestre basisfærdighederne, og vores tekniske træninger bliver typisk designet målrettet mod en specifik færdighed. I 2013 kredsede vi meget rundt om planlægningsdelen, både midt på og i slutningen af strækket. 2014 bliver sandsynligvis ikke meget anderledes end 2013. Vi når forbi retningsløb, kort og terrænforståelse, postangrebsstrategier, planlægning og vejvalg på den tekniske side på forskellige tidspunkter i løbet af året.
Til påske deltager vi i Silva League og der kommer generelt et større fokus på at kunne præstere, når det gælder, specielt for U20-gruppen. En ting vi gjorde anderledes i år på vores netop overståede Sydsamling i Portugal var at have et større fokus på sprinttræning og de specielle udfordringer, man møder der.
På seniorniveau, er man nu begyndt med en tydelig specialisering af løberne til de forskellige konkurrence-discipliner - er det noget, I også gør på juniorsiden?
Nej. Der er løbere, som har præferencer mod specifikke distancer, og det efterkommer vi ved at tilbyde træninger rettet mod alle distancer. Men det bliver først aktuelt at specialisere sig som senior.
Hvilke udfordringer står løberne overfor ved årets højdepunkt til JWOC i Bulgarien?
Vi var så heldige at få muligheden for at have en træningslejr i Bulgarien med U20-gruppen i oktober, og i den forbindelse fik vi et ret godt billede af de forskellige terræntyper.
Vi starter med en sprint i et fladt terræn i en by, som primært består af bredere gader måske med mindre baggårde og nogle få parker. Derefter rykker vi op i bjergene til en langdistance, som på sit højeste foregår på 1700 højdemeter. Terrænet er en stor relativt flad skråning, hvor specielt kompasbrug bliver et vigtigt element. Øverst på kortet er en større skrænt, som adskiller sig ved at være mere detaljeret og noget stejlere. Så går turen ned igen til mellemdistancen i et specielt terræn, som er relativt letløbt med et meget unikt og detaljeret kurvebillede. Den del, hvor der sandsynligvis bliver løbet finale, er præget af en del sten. Stafetten foregår ved Borovets som er en alpindestination. Det bliver meget kuperet med store raviner. Alt i alt meget forskellige udfordringer, som det også var i 2013. Alt i alt terræner, som passer os helt fint.
Du er nu flyttet til Århus fra Oslo - hvilken betydning for det for din trænerrolle for de bedste danske juniorer?
I starten vil der faktisk ikke være den store forskel. De fleste på juniorlandsholdet bor på Sjælland og forskellen på afstanden fra Oslo og Aarhus er ikke så stor. Jeg ser løberne meget ofte på samlinger og har ugentlig telefonkontakt imellem samlingerne. Til sommer vil nogle af løberne begynde at flytte til Århus og kan så deltage i EC-træningerne. Det gør den personlige opfølgning lettere, når jeg ser dem oftere. Lige nu er der godt tryk på træningerne i EC, og jeg tror, at hvis man skal satse på orientering og bo i Danmark er Århus det rigtige sted at bosætte sig.
En anden stor forskel er, at samarbejdet med de øvrige DOF-trænere bliver lettere. Sidste år startede vi arbejdet med at føre en rød tråd i talentarbejdet fra U16 til U23 og videre op i verdensklassegruppen. Det er et arbejde, der er spændende og nødvendigt for, at vi kan have kontinuitet, når løberne møder et nyt skridt på udviklingsstigen.