Skip to main content

Ny medalje til Ungdoms-EM

| Administrator | Nyheder 2013

Danmark fik en flot afslutning på Ungdoms-EM med bronze til pigerne

På sidste dagen af Ungdoms-EM i Portugal løb det danske D16 hold sig ind til en bronzemedalje i stafet. Nikoline Tillingsø, Tisvilde Hegn OK lagde flot ud og lå længe med helt forrest, og kunne, trods et bom relativt kort før mål, skifte som nr. 7 ca. 4min efter førende Tjekkiet. På andenturen løb Astrid Maag, Søllerød OK stabilt og kunne løbe holdet 2 pladser frem. Herefter var det op til den nykårede Europamester Josefine Lind, OK Gorm at kæmpe om medaljerne. Opgaven løste hun flot ved at passerede 2 hold og løbe ind til bronze.

I H16 blev det også til en fin afslutning på Ungdoms-EM for Danmark. Drengeholdet der bestod af Johan Lindbjerg Skovbæk, Søller OK, Laurits Bidstrup Møller, Silkeborg OK og Martin Illum, Søllerød OK, blev nr. 7.

D16
1 Tjekkiet 1:24:27
2 Ungarn 1:29:55
3 Danmark 1:31:52
4 Frankrig 1:34:24
5 Finland 1:34:34
6 Litauen 1:37:58

H16
1 Rusland 1:18:59
2 Finland 1:20:54
3 Schweiz 1:23:15
4 Letland 1:24:18
5 Ungarn 1:26:12
6 Storbritainen 1:26:55
7 Danmark 1:28:08

Holdet rejser hjem idag, og lander i Kastrup kl. 21.45

http://eyoc2013.fpo.pt/