Skip to main content

Tag din klubkammerat med på kursus 19. januar 2013

| Administrator | Nyheder 2012

Det første store skridt i realiseringen af DOF-Akademiet er taget, og DOF inviterer hermed til en stor kursusdag i Odense den 19. januar kl. 10-16.

Målet for kursusdagen er 100 deltagere, svarende til at 25 klubber hver fylder en bil med fire personer. Så kan man følges ad ud og hjem, deltage på hver sit kursus i løbet af dagen, spise fælles frokost, møde deltagere fra andre dele af landet og udveksle erfaringer med ligesindede.
 

I alt udbydes 8 kurser, hvilket er en fordobling i forhold til tidligere år:
 

A-stævneledelse: v/ Mette Steffensen og Ib Clausen

A-stævnebanelægning: v/ Helge Lang Pedersen

B-stævneledelse (kredsløb): v/Annette Færing, Knud Erik Thomasen og Jens-Jørgen Lyngaa

B-stævnebanelægning (kredsløb): v/Finn Mollerup og Lars Thestrup

Kommunikation: v/Helle og Henning Schou, Gitte Krogh Madsen og Martin Hedal

Motivation af frivillige: v/ Grethe Buch og Asger Kristensen

Emit: v/Mogens Hagner og Lars Ole Kopp

SportIdent: v/Chris Bagge og Mogens Jørgensen
 

Målgruppe og kursusindhold fremgår af kursusbeskrivelserne (se nedenfor). På alle kurserne bliver der rig mulighed for at arbejde med deltagernes egne udfordringer.
 

Tilmelding via O-service senest den 6. januar 2013
 
DOF-Akademiet er en videreudvikling af uddannelsesindsatsen i DOF, i første omgang ved fokus på tre områder:


  1. Styrke uddannelsesdagen i januar.

  2. Tiltrække unge 17-26 år til uddannelse og ledelsesmæssigt engagement.

  3. Udbrede kendskabet til allerede eksisterende uddannelsesaktiviteter udenfor DOF, fx DIF's kurser, DGI-kurser og kommunale kurser, som udbydes flere steder til idrætslivet lokalt.


Formålet med DOF-Akademiet er:

  • at styrke kompetenceudviklingen og det frivillige engagement i DOF

  • at styrke erfaringsudvekslingen på tværs af klubber og landsdele

  • at tiltrække nye målgrupper til at tage uddannelse og påtage sig ansvar, primært unge 17-26 år og nye medlemmer.


Ved spørgsmål, kontakt udviklingskonsulent Gert Nielsen, tlf. 4196 9375 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 

http://buu.do-f.dk/log/subpages/DOF_Akademiet2013_indbydelse.pdf